Danmarks første pandaer ankommer den fjerde april

To pandaer er efter fire års forberedelser snart på vej til deres nye hjem i Zoo i København.

To pandaer er efter fire års forberedelser snart på vej til deres nye hjem i Zoo i København.
Pandaanlægget er tegnet af Bjarke Ingels. Kinesiske eksperter har også været konsulteret løbende undervejs, så man sikrede optimale forhold for bjørnene. Billedet her er fra 12. februar, men arbejdet er stadig i fuld gang. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den fjerde april lander to kinesiske pandaer i Københavns Lufthavn.Efter nogle dage til at vænne sig til deres nye omgivelser, vil de få en kongelig velkomst.Det skriver Zoologisk Have mandag aften i en pressemeddelelse.Mao Sun og Zing Er, som pandaerne hedder, er en statsgave fra Kina, som dronning Margrethe og prins Henrik modtog under et statsbesøg i 2014.
Og den 10. april vil dronningen, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) samt en håndfuld kinesiske repræsentanter byde de plettede bjørne velkommen i det nybyggede pandaanlæg i haven på Frederiksberg.Kronprinsesse Mary vil også deltage, da hun netop mandag er udnævnt som protektor for Zoo.Fra 11. april vil Zoologisk Haves øvrige gæster få adgang til det specialbyggede anlæg, som har været undervejs i 18 måneder.Zoos administrerende direktør Jørgen Nielsen kalder pandaernes ankomst for "historisk", og han er stolt over, at netop haven i København skal huse dem.- Men helt i Kongehusets ånd er det samtidig vigtigt, at pandaerne bliver hele Danmarks pandaer, siger han i pressemeddelelsen.Ud over at have bygget, hvad Jørgen Nielsen kalder et "state of the art" pandaanlæg, har man været i tæt kontakt med kinesiske fagfolk i flere år. Dyrepassere, dyrlæger og zoologer fra København Zoo har været på udveksling i Kina for at suge nyttig pandaviden til sig.Sidst men ikke mindst har Zoo forberedt sig ved at plante "en hel plantage" af frisk bambus, som de to pandaer kan gumle på. Pandaer kan bruge omkring 15 timer om dagen på at æde op til 20 kilo bambus.Mao Sun er en femårig hunpanda på 113 kilo. Hendes fremtidige bonkammerat Xing Er er en seks år gammel han og vejer 114 kilo. Pandaer kan blive op til 30 år gamle./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.