Coster-Waldau om Game of Thrones-kritik: Det er fjollet

Nikolaj Coster-Waldau er langtfra enig i kritik af ottende og sidste sæson af hitserien "Game of Thrones".

Nikolaj Coster-Waldau er langtfra enig i kritik af ottende og sidste sæson af hitserien "Game of Thrones".
Den danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau spiller en af hovedrollerne, Jaime Lannister, i HBO-hitserien "Game of Thrones". (Arkiv) Foto: Rafa Rivas/Ritzau Scanpix

Uambitiøs, usammenhængende, for lidt action, ikke nok blodbad og for få afsnit.

Sådan lød noget af kritikken fra publikum, da ottende og sidste sæson af Game of Thrones rullede over skærmen i foråret.

Mere end 1,2 millioner fans skrev efterfølgende under på en underskriftindsamling for at få lavet sæson otte om.

Flere af skuespillerne fra serien har kommenteret på kritikken, og i weekenden tog også den danske stjerneskuespiller Nicolaj Coster-Waldau, som spiller Jaime Lannister, bladet fra munden.

Til fanbegivenheden Con of Thrones i Nashville i USA blev han spurgt til sæson otte og kritikken af den.

- Det sker ved hver sæson. Vi er så heldige at være en del af show, hvor folk går så meget op i det, at de bliver sure, når det ikke ender, som de vil have det, sagde han ifølge online-mediet Deadline.

- Det er fantastisk, og jeg elsker det, og jeg elsker, at der var en underskriftindsamling for at få den omskrevet.

Sidste år vandt Game of Thrones en Emmy for bedste dramaserie.

Nikolaj Coster-Waldau kommenterede også på, hvilken effekt kritikken har haft på både skuespillerne og skaberne af serien, David Benioff og Dan Weiss.

- Det eneste jeg kan sige er, at det er ret fjollet at tro, at de to skabere ikke er de mest passionerede, bedste og mest investerede af alle, og at de ikke har brugt de sidste 10 år på at spekulere over, hvordan de skulle ende det her.

- De læser også alle kommentarerne, og selv om du sidder og tænker: "Fucking dumme forfattere. Røvhuller", så har de, ligesom alle andre på Game of Thrones, og vi er tusinder, knoklet røven ud af bukserne for at skabe den bedste slutning, understreger Coster-Waldau ifølge Deadline.

Andre stjerner fra serien har også kommenteret kritikken.

Sophie Turner, som spiller Sansa Stark, har ifølge Deadline sagt til The New York Times, at hun ikke var overrasket over det bagslag, som sæsonen gav.

Den ottende og sidste sæson af Game of Thrones havde premiere på HBO den 14. april og sluttede den 19. maj i år.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.