Coloplast-direktør debuterer med vækst i første regnskab

Kristian Villumsens første kvartalsregnskab som topchef i Coloplast består af vækst i overskud og omsætning.

Kristian Villumsens første kvartalsregnskab som topchef i Coloplast består af vækst i overskud og omsætning.
Det første kvartalsregnskab for Coloplast med Kristian Villumsen som topchef holder sig til forventningerne om vækst på alle fronter. (arkivfoto) Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
En øget indtjening i Europa er en af drivkræfterne bag medicoselskabet Coloplasts vækst i første kvartal. Regnskabet er den nye administrerende direktør, Kristian Villumsens første i topchef-stolen.Ned gennem regnskabet kan han pege på forskellige dele af forretningen, der spirer. Han peger dog særligt på salget i resten af Europa som et af regnskabets stærkeste tal.Salget af sårplejeproduktet Biatian Silicone i Frankrig og Storbritannien fremhæves som særligt profitskabende.Tallene for Europa ser særligt pæne ud i den afdeling, der hedder sår- og hudpleje, hvis man sammenligner med samme periode sidste finansår.
Det siger dog mere om den periode, man sammenligner med, da en prisreform i Grækenland førte til lagerreduktioner for et år siden. Coloplast har gennem opkøb øget omsætningen med en procent. Resten af den forretning, der var i forvejen, er samtidig vokset med otte procent. Det er det, man kalder organisk vækst.Medicoselskabet gør sig inden for fire forretningsområder: Stomi, kontinens, urologi, hud- og sårpleje. Stomi og kontinens er de vigtigste forretningsområder målt på omsætning. For alle fire områder er i der i første kvartal tale om en fremgang sammenlignet med sidste år.Selskabet har et skævt regnskabsår. Derfor har Coloplast allerede taget hul på sit finansår, som ender i 2019.Ud af en omsætning på over fire milliarder har Coloplast haft overskud på næsten 1,3 milliarder kroner før skat i de første tre måneder af det nuværende regnskabsår.Væksten i første kvartal forventes at fortsætte i de resterende tre kvartaler.I regnskabet noterer Coloplast, at den ventede lukning af en fabrik i Thisted kommer til at ske i juni. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.