Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Coco O.: Jeg har ikke turdet være feminin før

Sangerinden dansede sig i finalen i "Vild med dans". Hun er glad for, at hendes feminine side er kommet frem.

Sangerinden dansede sig i finalen i "Vild med dans". Hun er glad for, at hendes feminine side er kommet frem.
Coco O. og Morten Kjeldgaard er klar til finalen i "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Sangerinden Coco O. var iført en tætsiddende grøn kjole, der viste formerne i semifinalen af "Vild med dans", hvor hun sammen med partneren Morten Kjeldgaard dansede en intens argentinsk tango. En dans hvor sangerinden viste sig fra sin feminine side.

- Jeg har ikke turdet at være feminin før, men jeg har altid haft det i mig. Men man føler sig lidt fjollet, når man ikke er så vant til at være på skærmen.

- Programmet og Morten (dansepartneren, red.) har bragt min femininitet frem i mig, siger Coco O., efter hun og partneren dansede sig videre til finalen på fredag i Horsens.

Sangerinden fortæller, at det har været en langsom udvikling, hvor hun i de første programmer af "Vild med dans" havde svært ved at give slip. Hun synes, det er dejligt, at den kvindelige side er kommet mere op til overfladen.

- Jeg er en kvinde i midten af 30'erne snart. Så det er på tide at finde den frem, siger hun.

Også Morten Kjeldgaard, der har skullet tage Coco O. igennem de forskellige stilarter, har kunnet mærke en forandring på sangerinden.

I fredagens semifinale påpegede dommer Jens Werner også, at Coco O. i starten var meget forsigtig og holdte sig tilbage.

- Jeg har hele tiden kunnet mærke, at Coco har holdt lidt tilbage. Jeg føler, at hun har turdet lidt mere for hver uge. Jeg prøver ligesom at skubbe hende helt ud over, siger Morten Kjeldgaard.

Parret skal nu dyste i finalen mod tv-værten Christopher Læssø og hans partner, Karina Frimodt, mens også skuespiller Jakob Fauerby og danseren Silas Holst bookede en finalebillet.

Coco O. og hendes partner stod tilbage sammen med modellen Oscar Bjerrehuus og danserinden Asta Björk, som trak det korteste strå.

- Hjertet sad også højt oppe i halsen. Jeg er også lettet over at gøre Morten (dansepartneren, red.) stolt. Det er dejligt at kunne bringe sin professionelle partner i finalen, siger Coco O.

Finalen kan ses på TV2 klokken 20.00 på fredag.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.