CO2-udledning fra biler skæres i 2030 med 37,5 procent i EU

Ambitionsniveauet var højere i EU-Parlamentet. Men en aftale med EU-landene fik alligevel bred opbakning.

Ambitionsniveauet var højere i EU-Parlamentet. Men en aftale med EU-landene fik alligevel bred opbakning.
Nye biler må udlede 37,5 procent mindre CO2 i 2030 sammenlignet med det fastsatte niveau for 2021. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udledningen af CO2 fra nye biler skal i 2030 være 37,5 procent lavere end det fastsatte niveau for 2021. For nye varevogne skal reduktionen være 31 procent.

Det har et flertal i Europa-Parlamentet onsdag stemt for, hvormed et kompromis fra forhandlinger med EU-landene før jul bekræftes.

Lovforslaget mangler nu den endelige godkendelse fra medlemslandene, før det kan træde i kraft.

Niveauet på 37,5 procent er noget højere, end EU-Kommissionen i første omgang havde lagt op til. Kommissionen havde foreslået en reduktion på 30 procent.

Ambitionsniveauet var betydeligt højere i Europa-Parlamentet, hvor kompromisset endte på 40 procent, mens nogle lande ønskede det endnu højere.

Men blandt medlemslandene trak især Tyskland i den modsatte retning. I december nåede forhandlere fra medlemslandene, parlamentet og kommissionen frem til et kompromis på 37,5 procent.

Parlamentet bekræftede aftalen med et stort flertal onsdag aften. 521 medlemmer stemte for, mens 63 stemte imod.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.