Chr. Hansens salg går mindre frem end ventet

Chr. Hansen Holding, der laver enzymer og ingredienser til flere industrier, sælger fortsat for mere.

Chr. Hansen Holding, der laver enzymer og ingredienser til flere industrier, sælger fortsat for mere.
Chr. Hansen Holding fortsatte sin vækst i første kvartal. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Ingrediensproducenten Chr. Hansen øgede omsætningen i sit første kvartal - der sluttede med november - til 269,4 millioner euro. Overskuddet steg også, viser regnskabet.

Selskabet, der laver ingredienser og enzymer til blandt andet farve- og fødevareindustrien, kunne dog ikke leve op til aktieanalytikernes forventninger ifølge estimater indsamlet af Ritzau Finans.

- Vi har haft en stærk start på året, hvor divisionen "Food Cultures & Enzymes" har leveret en stærk organisk vækst med bidrag både fra mængder og euroens kurs.

- Vi er opmuntrede af den solide start på året og fastholder vores forventninger til hele regnskabsåret, skriver administrerende direktør for Chr. Hansen Mauricio Graber i regnskabet.

Dermed venter selskabet stadig en organisk vækst - væksten uden opkøb eller frasalg - på 9 til 11 procent og en driftsmargin før særlige poster på 29,5 procent.

Med en omsætning på 269,4 millioner euro og et driftsresultat på 70,3 millioner euro kunne Chr. Hansen ikke følge med analytikernes forventninger ifølge Ritzau Estimates.

Her lød forventningen på en omsætning på 274 millioner euro og et driftsresultat på 72,7 millioner euro.

- Investorerne har for mig at se nultolerance over for, om væksten lodder af.

- Så vi skal igen se et kvartal med en høj organisk vækst - gerne med meldinger om, at selskabet ser bedring nogle af de steder, hvor det har været udfordret, sagde senioranalytiker hos Sydbank Morten Imsgard forud for regnskabet.

Finansdirektør i Chr. Hansen Søren Westh Lonning fortæller til Ritzau Finans, at man er godt tilfreds med væksten.

- Vi har fået en fornuftig start på linje med vores forventningerne, så nu handler det om at fastholde momentum. Vi skal blive ved med at jagte de muligheder, der er, at lancere og udvikle produkter og gøre en forskel fra kunderne i markedet, siger han.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.