Caroline Fleming afslører: Flytter hjem til Danmark

Efter 25 år i udlandet flytte Caroline Fleming tilbage til Danmark. Børnene skal have en dansk barndom.

Efter 25 år i udlandet flytte Caroline Fleming tilbage til Danmark. Børnene skal have en dansk barndom.
Caroline Fleming flytter hjem til Danmark efter 25 år i udlandet. Hun har fredag taget turen fra London til København for at deltage i årets ELLE Style Awards. Her ses hun på den røde løber til samme arrangement i 2016. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Caroline Fleming, som er født og opvokset på Valdemar Slot på Tåsinge, har de sidste 25 år boet i udlandet.

Men det er slut nu, afslører den tidligere baronesse på den røde løber til ELLE Style Awards, som fredag afholdes i København.

- Skal jeg fortælle jer en hemmelighed? Jeg er ved at pakke min hytte i London ned, fordi jeg flytter til Danmark, siger Caroline Fleming.

Caroline Fleming har tre børn.

Hun har Alexander fra 2004 og Josephine fra 2006 med den britiske rigmand Rory Fleming. I 2010 fik hun sønnen Nicolas med fodboldspiller Nicklas Bendtner.

Hun har taget beslutningen, fordi hun vil give sine børn en dansk barndom.

- En dansk barndom er at cykle i skole og at kunne bade i det danske hav hele året rundt, hvilket er noget af det, jeg skal lære. Nye danske kartofler vil jeg kunne spise, når de bliver gravet op, fortæller hun.

- Efter at have været ude i 25 år, har man oplevet meget, set meget og fået rusket op i mange værdier.

Børnene er glade for at familien sætter kurs mod Danmark.

- Børnene er så lykkelige. Alexander går på Herlufsholm, og både Josephine og Nicolas har tigget om at komme til Danmark.

- Jeg håber, vi for alvor er på plads til at skolen starter i august. Jeg har set et par steder nordpå, jeg godt kan lide, så jeg skal bare vælge noget. Det bliver leje, for jeg vil være sikker på, det er det rigtige, siger den tidligere model.

Samtidig har Caroline Fleming overtaget Valdemar Slot sammen med sin søster.

- Vi har overtaget Titanic, der lige er blevet ramt, men vi er to kvinder med en stor kærlighed til et sted, der har været i vores familie i 11 generationer.

Selvom det er en stor mundfuld, har Caroline Fleming masser af gå-på-mod.

- Det er også første gang, det er piger, der ejer stedet, og vi vil gøre alt, vi kan for at gøre det til en fornuftig forretning. Det kræver, at man tænker ud af boksen.

- Vi er kreative, vi har masser af energi, og vi vil have det til at fungere, så vi giver alt, hvad vi har, understreger Caroline Fleming.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.