Britisk undersøgelse: Livet topper når man er 16 og 70 år

Det går nedad bakke, når man bliver voksen, men det bliver bedre, når man fylder 51 år, viser undersøgelse.

Det går nedad bakke, når man bliver voksen, men det bliver bedre, når man fylder 51 år, viser undersøgelse.
En ny britisk undersøgelse, som avisen The Times har offentliggjort, viser, at mennesket er lykkeligst som 16-årig og som 70-årig. Over en million briter har deltaget i undersøgelsen. Foto: Niklas Halle''n (Arkivfoto)/Ritzau Scanpix
Mennesket er lykkeligst som 16-årig og som 70-årig. Det viser en ny britisk undersøgelse, som avisen The Times har offentliggjort.Ifølge undersøgelsen begynder man at få det bedre mentalt, når man er fyldt 51 år.Flere end en million briter har deltaget i undersøgelsen, hvor forskerne har spurgt til, hvornår de har haft det værst, og hvornår deres tilfredshed - eller lykkefølelse - har været stærkest.Den dårlige nyhed i undersøgelsen er ifølge The Times, at det går nedad bakke, fra det øjeblik man bliver voksen.
Den gode nyhed er, at det bliver bedre fra det øjeblik, man fylder 51 år.Forskere fra Resolution Foundation har analyseret syv års rundspørger, der er udført af Storbritanniens Kontor for National Statistik. De adspurgte er blevet bedt om at svare på spørgsmål om deres tilfredshed med deres tilværelse, deres livslykke, deres angst og bekymringer. I hvert svar har der været gradueringer i en skala fra et til ti.Når svarene sammenholdes på baggrund af alder, kan der ses en stærk U-kurve. Den viser, at følelsen af tilfredshed eller livslykke fra alderen 16 år til 50 år falder - bortset fra kortvarige stigninger først i tyverne. Fra 50 år og frem kan der ses en skarp stigning igennem to årtier, hvor det meste af det tabte terræn fra tidligere år bliver genvundet.Undersøgelsen fastslår, at de lykkeligste år gennemsnitligt set er som 16-årig og som 70-årig.I undersøgelsen kan forskerne fastslå, at der er visse indlysende faktorer, som sikrer et fundament for tilfredshed eller livslykke.Et godt helbred, et job og en partner er blandt de afgørende. Ligesom det spiller en stor rolle, hvorvidt man ejer sit hjem og har en højere uddannelse.Undersøgelsen er også præget af diffuse faktorer. For eksempel fremgår det, at folk i Nordirland er betydeligt mere tilfredse med tilværelsen end folk i London. I Skotland medfører arbejdsløshed et betydeligt større fald i indbyggernes trivsel end i nogen anden region i Storbritannien./ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.