Blachman smider ung deltager ud af X Factor

18-årige Patrick Smith måtte fredag aften opgive drømmen om at vinde "X Factor".

18-årige Patrick Smith måtte fredag aften opgive drømmen om at vinde "X Factor".
Fjerde liveshow i "X Factor" blev endestationen for 18-årige Patrick Smith. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Fjerde liveshow blev sidste stop for den unge artist Patrick Smith, som fredag aften måtte vinke endegyldigt farvel til drømmen om at vinde X Factor-trofæet. Den 18-årige spillemand fra Lolland røg ud af sangkonkurrencen, efter at seerne havde sendt ham i farezonen med pigegruppen Echo. I sidste ende var det dog dommer Thomas Blachman, der måtte tage den tunge beslutning og sende Patrick Smith ud.- Det bliver ikke bedre end de første otte takter, du sang i aften. Jeg bliver nødt til at smide dig ud, sagde Thomas Blachman.
Dermed er der nu kun fem deltagere tilbage i årets "X Factor". De skal dyste om de tre eftertragtede pladser i finaleshowet, som finder sted 12. april i Forum Horsens. Dommer Lars Ankerstjerne har de unge artister Benjamin Rosenbohm og Live Vogel tilbage, Thomas Blachman har én voksen artist tilbage, 23-årige Kristian Kjærlund, mens Oh Land har grupperne Maria og Bea samt Echo tilbage. Temaet for fredagens liveshow var "sange fra film", og der var særlig stor ros til 23-årige Kristian Kjærlund, som blæste dommerne og publikum bagover med sin version af K.Flay's "Blood in the Cut" fra actionfilmen "xXx: Return of the Xander Cage".Kristian Kjærlund kom på scenen indhyllet i røg med lilla cowboyhat og sort westernskjorte på og fik publikum til at juble, da han i slutningen af sin sang gik i spagat på scenen. - Hold kæft, hvor var det fedt. Jeg er fuldstændig blæst væk. Det var et af de bedste shows, vi har set denne sæson. Du er en kæmpe artist, lød reaktionen fra dommer Lars Ankerstjerne. Det skabte også opmærksomhed, da de to sønderjyske rappere Maria og Bea kom på scenen iført kæmpestore englevinger og sang deres version af Coolio's "Gangsta's Paradise" akkompagneret af et orkester med blandt andet violin og saxofon. - Det var fandeme vildt. Med de piger her kan vi lave en koncert efter "X Factor", som folk gider købe billetter til, sagde Ankerstjerne. I år er det første gang, at TV2 sender "X Factor". Tidligere har DR sendt 11 sæsoner af programmet. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.