Bagmandspoliti opgiver jagt på lækage under TDC-salg

Et lækket opkøbstilbud på TDC startede sidste sommer en efterforskning, som siden er blevet droppet.

Et lækket opkøbstilbud på TDC startede sidste sommer en efterforskning, som siden er blevet droppet.
Forløbet op til salget af TDC resulterede i en politianmeldelse og -efterforskning af lækagen af et købstilbud på TDC. Den efterforskning var hemmelig indtil tirsdag, hvor Finanstilsynet kan oplyse, at efterforskningen er droppet. (Arkiv) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I juni sidste år udløste forløbet op til salget af teleselskabet TDC en politianmeldelse fra Finanstilsynet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om videregivelse af intern viden.

SØIK, der nok bedst er kendt som Bagmandspolitiet, valgte at holde anmeldelsen og efterforskningen hemmelig.

Tirsdag oplyser Finanstilsynet, at efterforskningen er blevet droppet, fordi det ikke har været muligt at identificere afsenderen af en bestemt e-mail.

Sagen stammer tilbage fra 7. februar sidste år. Her skrev en række medier, at de var i besiddelse af oplysninger om, at et konsortium ønskede at købe samtlige aktier i TDC.

Oplysningerne stammer fra et brev stilet til TDC's bestyrelsesformand. Brevet var dateret 26. januar. Af mediernes gengivelse af brevet blev konsortiets planer lagt frem til åbent skue.

Konsortiet bestod af pensionskasserne PTA, AKP og PKA samt den australske investeringsbank Macquaire, der er bedst kendt fra sin rolle i sagen om svindel med udbytteskat og ejerskabet af Københavns Lufthavn.

Ifølge Finanstilsynet er der sket en uretmæssig videregivelse af intern viden, da brevet til TDC's bestyrelsesformand blev sendt i en mail til medierne.

Men Bagmandspolitiet har oplyst til Finanstilsynet, at det ikke er muligt at finde afsenderen af den e-mail, der indeholdt brevet til bestyrelsesformanden.

Starten på 2018 var på mange måder nyhedsrig for TDC.

1. februar - altså en uge efter brevet er dateret - præsenterede den daværende TDC-direktør, Pernille Erenbjerg, planer om at købe MTG Nordics.

Opkøbet af MTG Nordics, der blandt andet råder over Viasat, Viaplay og TV3, skulle øge den mængde indhold som TDC kunne tilbyde flow- og streamingkunder.

Knap en uge senere kunne erhvervsmediet Børsen referere fra brevet om konsortiets tilbud til TDC's bestyrelsesformand. Kort efter skrev konsortiet i en pressemeddelelse, at dens plan for TDC lå langt fra opkøbsplanerne med fokus på indhold.

I stedet var konsortiets planer at fokusere på at eje infrastruktur til hurtigt internet.

I første omgang afviste TDC købstilbuddet, der lå et stykke over den daværende aktiekurs. Kort efter tilbuddet blev kendt, steg værdien af aktien markant.

Trods kritik fra politisk side af Macquaires aktiviteter blev salget gennemført. Og i sommer blev TDC afnoteret fra Fondsbørsen.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.