Baby født i tog får gratis rejser i 25 år

Ifølge Air France er der en fødsel om bord i et fly cirka hvert 15. år, da flyrejser frarådes til højgravide.

Ubegrænset gratis transport i op til 25 år er den gave, som de franske statsbaner RATP har besluttet at give til en dreng, som mandag blev født i et tog i Paris. Toget stoppede på en station i den franske hovedstad, da kvindens fødsel var gået i gang. Babyen kom til verden med hjælp fra omkring 15 mennesker, heriblandt politi og togpersonale. Fødslen betød, at tog i begge retninger blev 45 minutter forsinket. - Alt personalet på linje A sender deres dybtfølte lykønskninger til moren og byder hendes nyfødte dreng velkommen, hedder det i et tweet fra statsbanernes hovedstadsafdeling ifølge dagbladet le Figaro.
Ifølge transportmyndighederne i Paris og regionen rundt om storbyen, Ile-de France, bliver der hvert år født et barn i Paris-metroen eller i regionaltog.I 2011 blev der født en pige i et højhastighedstog fra Bordeaux til Paris. Pigen fik et frit togkort til en lang række højhastighedslinjer.Men det er ifølge le Figaro ikke alle transportselskaber, som giver sådanne frirejser. Avisen påpeger samtidig, at flyselskaber i modsætning til en udbredt forestilling ikke giver børn, som bliver født i fly, ret til at flyve frit hele livet. - Der er ingen planer om at give et fripas til babyen, som blev født om bord, eller til hans forældre, oplyste flyselskabet Iberia i 2011, efter at en pige blev født under en flyvning fra Malabo i Afrika til Madrid. En talsmand for selskabet afviste også, at flyets kaptajn automatisk bliver gudfar for babyer født om bord.Det amerikanske lavprisselskab Spirit Airlines var dog sidste år mere generøse. Selskabet gav en dreng, som blev født i luften mellem Fort Lauderdale i Florida og Dallas i Texas en frirejse hvert år på hans fødselsdag sammen med en voksen. Ifølge Air France sker der kun en fødsel om bord i et fly cirka hvert 15. år, hvilket er sjældent i betragtning af, at selskabet Air France-KLM transporterer 70 millioner passagerer årligt, rapporterer mediet Europe 1. Selskabet fraråder flyrejser efter den 37. graviditetsuge. /ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.