Avisledere tvivler på Løkkes plan om SV-regering

Lederskribenterne i de store danske dagblade tvivler på dagsordenen bag Løkkes plan om en SV-regering.

Lederskribenterne i de store danske dagblade tvivler på dagsordenen bag Løkkes plan om en SV-regering.
Torsdag udgav Lars Løkke Rasmussen samtalebogen "Befrielsens Øjeblik" i samarbjede med forfatter og journalist Kirsten Jacobsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
En game over, en kæberasler og et politisk fatamorgana. Det er nogle af de ord, som de store dagblades lederskribenter sætter på Løkkes forslag om en SV-regering.Hos Politiken bliver der blandt andet lagt vægt på Løkkes egne personlige motiver ved forslaget:- Løkkes personlige motiver er så åbenbare, at de i sig selv undergraver forslagets valør.- At han bider hovedet af al skam – samt af sine liberalistiske regeringskolleger – skal ikke forlede vælgerne til at glemme, hvilken politik han som statsminister har stået i spidsen for i fire år.
I Jyllands-Postens leder hæfter man sig også ved Løkkes egne motiver:- Alt tyder på, at SV-udspillet er et veliscenesat solotrip fra Løkkes side, lyder det.Skribenten hæfter sig videre ved det faktum, at Løkke hverken havde informeret højtstående Venstremedlemmer, herunder partiets næstformand Kristian Jensen, eller regeringspartnerne. - Løkke tager med sit udspil hele det borgerlige samarbejde som gidsel, konstaterer avisen. Hos Berlingske bliver der også lagt vægt på forslagets konsekvenser for den blå blok og VLAK-samarbejdet: - Bag nyhedens interesse gemmer sig desværre den konklusion, at Lars Løkke samtidig risikerer at afmontere et reelt borgerligt projekt i dansk politik. Det er trist og et svigt af det borgerlige Danmark.Lederskribenterne er overordnet skeptiske overfor Løkkes chancer for at få succes med sit forslag om en SV-regering.Flere af skribenterne holder dog en lille dør åben med henvisning til Løkkes tidligere politiske comebacks:- Nu skal man være varsom med helt at dømme en mand ude, der politisk har vist sig at have flere liv end katte, men når Lars Løkke Rasmussen rækker en forsonende hånd ud til Socialdemokratiet, virker det som en sidste desperat redningsaktion for hans egen person snarere end en gennemtænkt plan for nationen, lyder det i Politiken.- Løkke har satset stort tidligere i sin flotte karriere, og han har som regel vundet på det. Meget taler for, at SV-idéen også har været tænkt som et sådant stort sats, hvor alt sættes på ét bræt, lyder det i JP, der dog sætter spørgsmålstegn ved, om udspillet får samme udgang som tidligere. /ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.