Aktivister anholdt nær Moskvas rådhus for valgprotester

Der stemmes ved lokalvalg i Rusland. Flere tilbageholdes nær rådhus i Moskva for at minde om anholdelser.

Der stemmes ved lokalvalg i Rusland. Flere tilbageholdes nær rådhus i Moskva for at minde om anholdelser.
En kvinde gør sig søndag klar til at afgive sin stemme på et valgsted i Moskva. Der skal sammensættes et nyt byråd og findes en borgmester. Titusinder har protesteret mod, at mange af oppositionens kandidater ikke fik lov at stille op. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix

Vælgerne i Moskva har søndag stemt ved et lokalvalg, der er fulgt med stor interesse i både Rusland og udlandet.

Det skyldes, at mange medlemmer af oppositionen har fået forbud mod at stille op. Det har udløst de største protester i hovedstaden i de seneste ti år.

Tal fra valgkommissionen tyder søndag aften på, at lidt over 20 procent af vælgerne har stemt i Moskva.

Der cirkulerer flere videoer på de sociale medier, der viser, hvordan nogle vælgere helt åbent propper adskillige stemmesedler i stemmeboksen.

En snes personer ud af en gruppe aktivister, der havde forsamlet sig i nærheden af Moskvas rådhus, blev tidligere søndag tilbageholdt af politiet.

Aktivisterne bar T-shirts, der forsøgte at henlede opmærksomheden på de mange, der er blevet anholdt under sommerens protester i hovedstaden.

Men det er ikke kun i Moskva, der har været stemt lokalt. Det har der også i de andre dele af Rusland med dets 11 tidszoner.

I Moskva var der en opfordring til de vælgere, der ville have stemt på oppositionens kandidater, til at flytte deres stemme til kandidater, der ikke er opstillet på partiet Forenet Rusland. Det er præsident Vladimir Putins parti.

Opfordringen til at stemme taktisk kom fra den fremtrædende oppositionsfigur Alexej Navalnyj og hans allierede.

En 25-årig vælger, der kun ønsker at oplyse sit fornavn, Vladislav, siger, at han stemte taktisk på kandidaten Sergej Mitrokhin fra oppositionspartiet Jabloko.

- Det er fordi, jeg er træt af Forenet Rusland, der stjæler og alt det, der følger med det, siger han.

- Vi er nødt til at starte på at ændre noget, og der er ikke længere noget at tabe, mener han.

Forenet Rusland står svagere, end det har gjort de sidste 10 år.

Putin blev spurgt, efter han havde stemt søndag, om han gerne havde set flere kandidater på stemmelisten i Moskva.

- I nogle lande er der 30, 50 og 100 kandidater. Det er ikke vigtigt, hvor mange der er, men hvilken kvalitet de har, mente han.

/ritzau/Reuters

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.