Advokat: Par anholdt for droneflyvning kan få millionerstatning

Lufthavn lukkede ned flere gange på grund af droner. Anholdt og løsladt par kan få erstatning, mener advokat.

Lufthavn lukkede ned flere gange på grund af droner. Anholdt og løsladt par kan få erstatning, mener advokat.
Mellem onsdag og fredag sidste uge blev mystiske droner spottet i området omkring lufthavnen Gatwick nær London. Her er flyene kommet i luften igen efter nedlukningen. Foto: Toby Melville/Reuters

Parret Paul Gait og Elaine Kirk, der en overgang blev sat i forbindelse med droneflyvninger over lufthavnen Gatwick nær London, kan stå til at få en stor erstatning.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Parret blev anholdt sent fredag og løsladt søndag uden at blive sigtet. Politiet i Sussex bekræftede blot, at der var tale om en 47-årig mand og 54-årig kvinde fra Crawley.

Flere aviser fandt dog ud af navnene på de anholdte, og under overskriften "Er dette idioterne, som ødelagde julen?" var parret med navn og billede på forsiden af avisen The Mail on Sunday 23. december.

Både den og flere andre aviser, som i den forbindelse valgte at bringe deres navn og billede, står nu med en dårlig sag.

Det vurderer Mark Stephens, chef for medieret ved advokatfirmaet Howard Kennedy, til The Guardian.

- Skaderne kan beløbe sig til et sted mellem knap 650.000 og godt én million kroner, vurderer han til den britiske avis.

- Det kan endda blive højere, når man lægger alle medierne sammen, fordi de står til at skulle betale hver sin del. Jeg kan ikke forestille mig en advokat, som ikke ville tage denne sag, selv om han kun blev tilbudt et honorar for at vinde sagen.

Mellem onsdag og fredag sidste uge blev mystiske droner spottet i området omkring Gatwick.

Det førte flere gange førte til, at lufthavnen blev lukket ned.

Nedlukningerne generede i den grad flytrafikken op til julen.

Det er blevet estimeret, at 140.000 passagerer var berørt af de aflyste afgange.

Parret er fra lufthavnens lokalområde og har været genstand for omfattende medieinteresse og undersøgelser.

Paul Gait udtalte ifølge nyhedsbureauet AP, at både han og Elaine Kirk har følt sig "krænkede" og "ulykkelige" over begivenhederne, og at de efterfølgende har modtaget behandling.

- Vores hjem er blevet gennemsøgt, og vores privatliv og identitet er blevet fuldstændig blotlagt, siger han ifølge AP.

Endnu vides det ikke, om parret vil gå rettens vej over for medierne, skriver The Guardian.

Lufthavnen Gatwick tilbyder ifølge den britiske avis en dusør igennem det anonyme forum Crimestoppers til personer, der kan give informationer om de personer, som reelt står bag de mystiske droner.

/ritzau

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.