3 fortsætter med at vinde mobilkunder - indhenter Telia

Teleselskabet 3 bliver ved med at vinde kundeandele på markedet for mobilkunder.

Teleselskabet 3 bliver ved med at vinde kundeandele på markedet for mobilkunder.
3-butikkerne raget stadig flere kunder til sig, hvilket betyder, at teleselskabet snart kan overhale Telia som Danmarks tredjestørste inden for mobilkunder. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Teleselskabet 3 har i andet kvartal lokket 30.000 flere kunder ind i butikken. Den lille stigning har medført en tilsvarende lille stigning i omsætning.

- Kvartalets resultat viser, at væksten i kundebassen også aftegner sig i omsætningen, siger 3's topchef i Skandinavien, Morten Christiansen, i en meddelelse til selskabets regnskab.

De 30.000 flere kunder udgør en stigning på to procent. Omsætningen er vokset med cirka halvanden procent.

I alt har 3 og 3-ejet Oister omkring 1.387.000 kunder i Danmark. Dermed er 3 den fjerdestørste spiller på markedet, men det kan være tæt på at ændre sig.

Telia, der har den tredjestørste kundebase, havde ved udgangen af første kvartal omkring 1.446.000 kunder. Telia tabte dog kunder, og hvis det fortsætter, kan 3 meget vel snart overhale Telia på antal kunder i Danmark.

Der er endnu ikke kommet en opgørelse fra Telia for andet kvartal.

Telenor, der har næstflest mobilkunder i Danmark med omkring 1,7 millioner kunder, kom med regnskab tirsdag. Her kunne man læse, at Telenor har tabt 12.000 kunder.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.