Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

200.000 booker billet til verdens største da Vinci-udstilling

For at markere 500-året for renæssancemalerens død har museet Louvre stablet historisk udstilling på benene.

For at markere 500-året for renæssancemalerens død har museet Louvre stablet historisk udstilling på benene.
Louvres egen Leonardo da Vinci-samling indeholder blandt andet værket "Mona Lisa", men bliver udvidet drastisk til særudstilling om kunstneren. (Arkivfoto). Foto: Eric Feferberg/Ritzau Scanpix

Det verdensberømte kunstmuseum i Paris Louvre gør klar til sin største Leonardo da Vinci-udstilling nogensinde.

Udstillingen åbner torsdag og skal markere 500-året for den italienske maler, billedhugger, arkitekt og våbenmagers død.

Over 120 af kunstnerens værker er blevet samlet til lejligheden, og over 200.000 besøgende har booket billetter på forhånd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udstillingen har været ti år undervejs. Der er blevet lånt værker fra Italien, Tyskland, Rusland, Storbritannien, USA og Frankrig.

Der findes omkring 15 malerier, der regnes for at være ægte Leonardo da Vinci-værker. Nogle kilder siger 20.

Uenigheden skyldes, at flere malerier måske kommer fra hans atelier, men at nogle af hans ansatte kan have ført penslerne.

På Louvre har man lånt seks malerier, og da museet selv er i besiddelse af fem, er der i alt mulighed for at se elleve da Vinci-malerier, hvilket er det største antal på et sted nogensinde.

Da Vinci lavede dog også meget andet end malerier. Han lavede tegninger, skitser og skrev videnskabelige tekster.

Her har Louvre måttet bede blandt andre den amerikanske rigmand Bill Gates og Storbritanniens dronning Elizabeth om lov til at låne dele af deres samlinger.

Den mest kendte del af Louvres egen da Vinci-samling er utvivlsomt værket Mona Lisa, der hver dag bliver set af gennemsnitligt 30.000 mennesker.

- Hvis du vil forbløffes, er du nødt til at komme, lyder det fra Vincent Delieuvin, ledende kurator hos Louvre, under en forhåndsvisning for museets personale ifølge AFP.

- Det er næsten som om, vi bringer Leonardo da Vincis værksted til live igen, siger han.

Det var den 2. maj i år præcis 500 år siden, at da Vinci døde som 67-årig i Clos-Luce i Frankrig, hvor han tilbragte sine tre sidste år.

Udstillingen løber frem til februar.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.