Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Regn udsætter Wozniacki-modstanders kamp i Australien

Caroline Wozniackis næste modstander bliver først fundet natten til tirsdag dansk tid på grund af regn.

Caroline Wozniackis næste modstander bliver først fundet natten til tirsdag dansk tid på grund af regn.
Caroline Wozniacki får lidt mere hvile i benene end sin næste modstander, der har fået udsat sin kamp på grund af regn ved Australian Open.

MELBOURNE: Regnvejr udsætter 17 af 64 planlagte tenniskampe i første runde i grand slam-turneringen Australian Open.

Blandt andet skal Caroline Wozniackis næste modstander først spille natten til tirsdag dansk tid.

Danskeren, som er klar til anden runde, skal møde vinderen af opgøret mellem sloveneren Kaja Juvan og ukraineren Dayana Yastremska.

Opgøret mellem Juvan og Yastremska var oprindeligt programsat til at blive spillet nogle timer efter Wozniackis kamp, men det kommer ikke til at ske.

Arrangørerne har udsat opgøret, som nu er sat til at begynde som den første kamp på bane 13 klokken 00.30 natten til tirsdag dansk tid.

Det vil betyde, at vinderen af opgøret får en dags mindre hvile i benene end Wozniacki.

Wozniacki vandt i første runde i to sæt over amerikaneren Kristie Ahn.

Der spilles fortsat tennis i Melbourne klokken 12 dansk tid, men det skyldes, at tre baner kan overdækkes med tag.

De våde forhold er usædvanlige i Australien, der er mere vant til ekstrem varme. Landet har af samme grund været plaget af skovbrande i den seneste tid.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.