Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Prins Harry og Meghan mister deres royale titler og apanage

Fra foråret vil prins Harry og Meghan ikke længere modtage offentlig støtte, oplyser Buckingham Palace.

Fra foråret vil prins Harry og Meghan ikke længere modtage offentlig støtte, oplyser Buckingham Palace.
Når prins Harry og Meghan fra foråret træder et skridt tilbage i forhold til deres kongelige pligter, mister de således muligheden for at blive tiltalt som "kongelige højheder". Det oplyser det britiske kongehus i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters. (Arkivfoto).

LONDON: Britiske prins Harry og hertuginde Meghan vil ikke længere kunne bruge deres royale titler.

Det oplyser det britiske kongehus lørdag i en pressemeddelelse.

Således mister Harry og Meghan muligheden for at blive tiltalt som "kongelige højheder", oplyses det i en meddelelsen.

Årsagen er, at de ikke længere er arbejdende medlemmer af det britiske kongehus, lyder det.

Samtidig vil Harry og Meghan ikke længere modtage apanage, som er offentlig støtte, for at udføre royale pligter, står der i pressemeddelelsen fra Buckingham Palace.

Ændringerne træder i kraft fra foråret, oplyses det.

De nye forhold for Harry og Meghan kommer som følge af, at parret i sidste uge meddelte på det sociale medie Instagram, at de vil trække sig fra deres kongelige pligter og søge et mere uafhængigt liv.

Harry og Meghan har blandt andet angivet den britiske presses voldsomme bevågenhed og til tider kritiske tilgang til parret som en af årsagerne til, at de ikke længere ønsker at være en fremtrædende del af kongefamilien.

Som en del af aftalen med tilbagetrækningen skal Harry og Meghan også betale penge tilbage, som er gået til renovering af parrets hjem Frogmore ved Windsor. Det drejer sig om godt 2,4 millioner skatteyderpund, hvilket er over 20 millioner kroner.

Parret vil fortsat bruge Frogmore som deres hjem, når de er i Storbritannien.

I pressemeddelelsen fra det britiske kongehus indleder dronning Elizabeth med at sige, at familien har fundet en konstruktiv vej fremad.

- Harry, Meghan og Archie vil altid være højtelskede medlemmer af min familie.

- Jeg anerkender udfordringerne, de har stået over for som følge af intens opmærksomhed de seneste to år og støtter deres ønske om et mere uafhængigt liv, siger dronningen i pressemeddelelsen.

Samtidig takker hun parret for deres arbejde.

- Jeg er særligt stolt af, hvordan Meghan så hurtigt er blevet en del af familien, siger hun.

Afslutningsvis tilføjer dronning Elizabeth, at hele familien håber, at aftalen vil gøre Harry og Meghan i stand til at bygge et lykkeligt og fredeligt liv op.

Parret vil fremover bo lige så meget i Nordamerika som i Storbritannien, har de tidligere oplyst.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.