Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Politiker kritiserer Danske Spil for VIP-rejser

Det svarer til at give en alkoholiker fri bar, siger De Radikale om Danske Spils gaverejser til storspillere.

Det svarer til at give en alkoholiker fri bar, siger De Radikale om Danske Spils gaverejser til storspillere.
De Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, kritiserer Danske Spil for at sende storspillere på gaverejse til Las Vegas.

KØBENHAVN: Det statsejede spilleselskab Danske Spil bliver kritiseret for at uddele rejser til blandt andet Las Vegas og Dubai som gaver til sine største gamblere. Det skriver Børsen.

Det er meget udbredt blandt spilleselskaber i Danmark og i udlandet for at holde på spillere og belønne dem for høje spil.

Danske Spil har blandt andet tidligere sendt sine store pokergamblere til Las Vegas i fem dage med alt betalt.

Ifølge De Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, svarer en tur til Las Vegas til at give en alkoholiker fri bar.

- VIP-programmerne er forkastelige og svarer til fri bar til alkoholikere. VIP-programmer burde ikke findes, for de understøtter misbrug, siger Kathrine Olldag til Børsen.

Administrerende direktør i Danske Licens Spil, Niels Erik Folmann, skriver i en mail til Børsen, at selskabet vil nedlægge VIP-programmer for poker- og kasinospillere.

Der vil dog stadig være loyalitetsprogrammer for blandt andet kunder, der spiller på sportsgrene.

Ifølge Skatteministeriet trådte en ny bekendtgørelse i kraft 1. januar, der tilsiger, at mindst 100 spillere skal få samme fordele. Det skal begrænse spilleselskabers mulighed for at give gaver til enkeltpersoner.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.