Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Piger verden over går tidligere i pubertet

Danske forskere står bag ny undersøgelse, som viser, at piger går markant tidligere i puberteten end før.

Danske forskere står bag ny undersøgelse, som viser, at piger går markant tidligere i puberteten end før.
Det er et mysterium, hvorfor den gennemsnitlige pubertetsalder hos piger falder. Men det kan have store konsekvenser for barnet. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Piger både herhjemme og i resten af verden går tidligere og tidligere i puberteten.

Det viser ny undersøgelse, som danske forskere står bag, og hvor udenlandske fagfolk også har bidraget.

Undersøgelsen viser, at siden 1977 er piger på verdensplan i gennemsnit gået i puberteten tre måneder tidligere for hvert årti.

Det er første gang, at man systematisk måler forandringer i pubertetsalderen hos piger på globalt plan.

Og man ved ikke, hvad der er årsag til udviklingen. Derfor kan man ikke gøre noget ved det, og det er bekymrende

Det fortæller Anders Juul, ledende overlæge på Rigshospitalet og klinisk professor på Københavns Universitet. Han er initiativtager til undersøgelsen.

- Hvis piger helt ned i første klasse får en meget tidligere pubertet end deres jævnaldrende, reagerer de ofte psykisk med social isolation. De er triste og flove og kan ikke følge med deres krop.

- Der er desuden en let øget risiko for tidlig seksuel debut, seksuelt misbrug, stofmisbrug og selvmordsforsøg, siger Anders Juul.

Senere i livet giver tidlig pubertet en øget risiko for brystkræft. Der er også højere sandsynlighed for hjertesygdomme og diabetes.

Puberteten bliver i undersøgelsen fastlagt ud fra, hvornår pigerne begynder at udvikle bryster.

Hvis pigers pubertet rammer, før de fylder otte år, bliver det i dag betegnet som pubertas præcox - for tidlig pubertet - og registreres som en diagnose.

Ofte vil man i en sådan situation blive udsat for hormontest og skanninger for at sikre, at alvorlige sygdomme ikke har skylden.

Men når 10-20 procent af piger på otte år har påbegyndt puberteten, skal vi måske til at sænke grænsen for, hvad der er normalt, mener Anders Juul.

Hos Sex & Samfund mener national chef Lene Stavnsgaard, at skolerne fremover bør undervise børn i krop og pubertet allerede i indskolingen.

- Det er en ny virkelighed på den måde, at vi har været for dårlige til at tale om køn og krop med børn. Det er relevant, og det bliver relevant tidligere og tidligere, siger Lene Stavnsgaard.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.