Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Over halvdelen af Parken fyldes med danskere ved EM

Der bliver overvejende rødt og hvidt på tribunerne, når Danmark skal spille EM-gruppekampe i Parken.

Der bliver overvejende rødt og hvidt på tribunerne, når Danmark skal spille EM-gruppekampe i Parken.
De danske roligans kan for første gang se frem til at følge landsholdet i vante rammer under en slutrunde, når der til sommer afvikles tre EM-gruppekampe i København.

KØBENHAVN: Når fodboldlandsholdet til sommer skal forsøge at spille sig videre til EM's knockoutfase, bliver det med stor opbakning fra lægterne i de tre gruppekampe i København.

Til kampene mod Finland, Belgien og Rusland vil over halvdelen af pladserne være optaget af danskere.

Det skriver Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside efter at have modtaget tilskuerinformationer fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Nyheden vækker glæde hos DBU's fankoordinator, Anders Hagen.

- Det er simpelthen genialt, at så mange danskere har fået billet til Danmarks EM-gruppekampe - det må være rekordopbakning. Det er måske en once in a lifetime for os fans, siger han.

Herunder følger tilskuerfordelingen til gruppekampene i Parken:

* Danmark mod Finland: 55,9 procent af billetkøbere er fra Danmark. 24,1 procent er fra Finland.

* Danmark mod Belgien: 56,8 procent af billetkøbere er fra Danmark. 27,6 procent er fra Belgien.

* Danmark mod Rusland: 59,6 procent af billetkøbere er fra Danmark. 23,4 procent er fra Rusland.

Der spilles også en ottendedelsfinale i København. Den kamp kan Danmark ikke deltage i, men 46 procent af billetterne er solgt til danske tilskuere.

EM-slutrunden spilles i 12 forskellige europæiske byer.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.