Professor om byplanen: Det er en gambler-politik

Regeringen og Københavns Kommune er blevet enige om en række byudviklingsprojekter i hovedstaden.

Regeringen og Københavns Kommune er blevet enige om en række byudviklingsprojekter i hovedstaden.
Transport-, bygge- og boligminister Ole Birk Olesen, statsminister Lars Løkke Rasmussen, Københavns overborgmester Frank Jensen og erhvervsminister Rasmus Jarlov præsenterede fredag planen for København. Foto: Nikolai Linares/arkiv/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN: Regeringen vil de kommende år give infrastrukturen i København en kærlig hånd og blandt andet lave en ny kunstig ø med plads til 35.000 beboere.

Men den nye plan for udvidelsen af København er gambler-politik. Det mener John Andersen, der er professor ved Roskilde Universitetscenter i områderne plan, by og proces.

- Faren kan være, at man låser byudviklingen fast og lukker af for en bedre balance mellem København og omegnskommunerne. Der kan blive bundet mange ressourcer i det, siger han.

- Det hviler på nogle præmisser omkring by- og markedsudvikling, som vi langt fra er sikre på, kan holde.

Han hæfter sig ved, at strategien satser på et stort projekt i stedet for flere mindre klynger af vækstcentre, hvor omegnskommunerne og resten af Sjælland kunne bringes med til bordet.

Derved kan det hurtigt blive "hovedstaden mod resten af Danmark", forklarer han.

Den kunstige ø skal være en helt ny bydel kaldet Lynetteholmen. Her vil der blive skabt op mod 20.000 boliger.

De første vil blive bygget i 2035, men Lynetteholmen er formentlig først udbygget i 2070. Det er planen, at skatteborgerne ikke skal have pungen op af lommen.

Men den del er John Andersen ikke sikker på, holder stik. Finansieringen afhænger nemlig af konjunkturer og markedsdynamikker, forklarer han.

- Historien viser, at det kan gå galt. Det kan være, at forudsætningerne ikke holder. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man kan lave et setup, der gør, at københavnerne ikke risikerer en regning, siger John Andersen.

Det er også tanken, at der skal bygges en havnetunnel og en ny ringvej øst for byen.

John Andersen forklarer, at den nye plan kan lukke af for nogle andre scenarier, som man kunne arbejde med.

Han nævner, at det kan skabe en større afstand mellem København og kommunerne omkring.

- Det kan være en af de betænkeligheder, som man kan have. At det ligesom lukker af for nogle andre scenarier, man kan arbejde med, som har mindre udgangspunkt i, at København skal blive ved med at vokse, siger han.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.