Økologisk kamillete tilbagekaldes fra danske butikker

The Whole Company A/S kalder økologisk kamillete tilbage. Produktet er solgt i butikker over hele landet.

The Whole Company A/S kalder økologisk kamillete tilbage. Produktet er solgt i butikker over hele landet.
Det er blandt andet kamille-te solgt i Rema 1000, der er blevet tilbagekaldt grundet et for højt indhold af et stof, som på sigt kan medføre leverskader og kræft. Foto: Colourbox

DANMARK: Den danske virksomhed The Whole Company A/S tilbagekalder økologisk kamillete, oplyser Fødevarestyrelsen.

Det sker efter, at man har konstateret et for højt indhold af stoffet pyrrolizidinalkaloider i produktet. Teen er solgt i dagligvarebutikker over hele landet.

Det er særligt produkterne Dansk økologisk kamillete og Grøn Balance økologisk kamillete samt økologisk kamillete mærket med Irma eller Rema 1000’s logoer, der kaldes tilbage.

Indtag af te med et højt indhold af pyrrolozidinalkaloider over en periode, kan give anledning til leverskader samt være kræftfremkaldende.

Derfor råder Fødevarestyrelsen forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

- Har man drukket en enkelt pakke te, er det ikke sådan, at man skal søge læge.

- Men der er stadig et så højt indhold, at det ikke skal være på markedet, siger Nikolas Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen.

FAKTA: Denne kamillete tilbagekaldes
Her kan du se, hvilken kamillete, der har et forhøjet indhold af pyrrolizidinalkaloider:
Dansk økologisk kamillete
Nettoindhold: 20 breve
Bedst før datoer: 13/10/19, 30/10/19, 10/11/19, 24/11/19, 30/11/19, 08/01/20.
Lotnumre: 3017, 3117, 3417, 3517, 3717.
Stregkode: 5701182011284
Grøn Balance økologisk kamillete
Nettoindhold: 20 breve
Bedst før datoer: 25/10/19, 22/11/19, 24/11/19.
Lotnumre: 3017, 3117, 3417.
Stregkode: 5701410377021
Irmas økologisk kamillete
Nettoindhold: 20 breve
Bedst før datoer: 24/10/19, 30/10/19, 22/11/19, 28/11/19.
Lotnumre: 3017, 3117, 3417.
Stregkode: 5700384474064
Rema 1000 økologisk kamillete
Nettoindhold: 25 breve
Bedst før datoer: 17/10/19, 26/10/19, 15/11/19, 29/11/19, 05/12/19, 03/01/20.
Lotnumre: 3017, 3417, 3517, 3717.
Stregkode: 5705830003294
Kilder: Fødevarestyrelsen, /ritzau/

Det er endnu ikke helt klart, hvor mange butikker produktet har været solgt til.

Fødevarestyrelsen mener, at kamilleteen er solgt i Rema 1000, i nogle af Coops butikker, blandt andet Irma, og på Nemlig.com.

Styrelsen forventer også, at det er et produkt, der har været solgt i andre butikker, lyder det fra Nikolas Hove.

Kilden til forureningen skønnes at stamme fra dele af planten engbrandbæger, som man fandt spor af i en prøve.

Engbrandbæger er en normalt forekommende urt i Danmark, men kan altså være giftig i for store mængder.

/ritzau/

Se Fødevarestyrelsens advarsel her

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.