Kæmpeprojekt: Vil bygge ny ø i København

København skal have en ny bydel og en ny havnetunnel. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

København skal have en ny bydel og en ny havnetunnel. Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
København skal have en ny bydel og en ny havnetunnel. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen ved et pressemøde fredag formiddag. Han var flankeret af Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen, Københavns overborgmester Frank Jensen samt erhvervsminister Rasmus Jarlov holder pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet fredag den 5. oktober 2018. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN: Københavns infrastruktur har udsigt til at få en ordentlig overhaling de kommende år.

Selv om udvidelsen af metronettet er i fuld gang, er regeringen og Københavns Kommune blevet enige om en række projekter i hovedstaden.

Det fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved et pressemøde fredag.

- Det bliver en ø med plads til 35.000 beboere med tilsvarende antal arbejdspladser, siger Lars Løkke Rasmussen.

Det drejer sig først og fremmest om at rejse en ny bydel kaldet Lynetteholmen. Her vil der blive skabt 7000 boliger.

De første vil blive bygget i 2035, men Lynetteholmen er formentlig først udbygget i 2070.

Hver fjerde bolig skal være almen, er ambitionen ifølge Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Den skal bygges af overskudsjord fra andre projekter i hovedstaden.

Samtidig er det tanken, at der skal bygges en havnetunnel og en ny ringvej øst for byen, ligesom der skal etableres bedre klimasikring.

Den nye ø skal etableres som en kunstig forlængelse af Refshaleøen, og indtægterne fra salget af byggegrunde skal finansiere en ny metrolinje derud, forklarer trafikminister Ole Birk Olesen (LA).

- Man får en gratis ø, som man skal vil kunne sælge grunde til bagefter, det er salget, der skal finansiere det, siger Ole Birk Olesen.

Desuden skal pengene komme fra at køre med den nye metro og for at benytte omfartsvejen.

- Det er i omegnen af, det kan man ikke sige helt præcist, men det er 20 milliarder kroner, siger Lars Løkke Rasmussen om den samlede pris.

Det er ikke planen, at der skal bruges skattekroner på nogen af projekterne.

Håbet er ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) at gøre København til Nordens førende storby.

Kunstig ø skal huse ny bydel i København
Her kan du se, hvad projektet indeholder:
  • København er traditionelt en by opført på holme som for eksempel Christianshavn og store dele af Amager og Nordhavn.
  • Nu vil regeringen anlægge en kunstig ø ved navn Lynetteholmen, som vil være fuldt udbygget i 2070. De første boliger vil blive bygget fra 2035.
  • Den skal på sigt give plads til 50.000 nye københavnere, heraf cirka 35.000 alene på Lynetteholmen. Der skal komme 35.000 nye arbejdspladser samt 15.000 på Refshaleøen.
  • Den nye bydel skal sørge for, at hovedstaden kan blive ved med at vokse, uden at boligpriserne drøner i vejret på grund af mangel på boliger.
  • Desuden skal bydelen udgøre et "væsentligt bidrag til klimasikringen" af København, som dermed sikres bedre mod stormflod.
  • Når trafikken ledes uden om centrum, sparer bilisterne tid, og der vil være mindre røg, støj og forurening i brokvartererne.
  • Forventningen er, at skatteyderne slipper for at spæde ekstra penge til. Den samlede pris anslår regeringen til at være 20 milliarder kroner.
  • Indtægterne fra salget af byggegrunde skal finansiere en ny metrolinje derud. Desuden skal pengene komme fra at køre med den nye metro og for at benytte omfartsvejen, som dermed bliver en betalingsvej.

Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.