Flyvende biler: Se hvor de kommer først

Elektriske lufttaxaer skal øge sikkerhed og også mindske forurening. De kan lette uden brug af startbane.

Elektriske lufttaxaer skal øge sikkerhed og også mindske forurening. De kan lette uden brug af startbane.
Newzealændere kommer ifølge dpa snart til at kunne hoppe ind i en computerstyret flyvende elektrisk taxa, da et af New Zealands luftfartsselskaber har indledt et samarbejde med Zephyr Airworks i Californien. Zephyr står bag driften af Cora-fly, som ligner en krydsning mellem et fly og en drone. Foto: Richard Lord/Ritzau Scanpix

WELLINGTON: Newzealændere vil måske snart kunne hoppe ind i en computerstyret flyvende elektrisk taxa.

Det skyldes, at et af New Zealands luftfartsselskaber ifølge dpa har indledt et samarbejde med Zephyr Airworks i Californien.

Zephyr står bag driften af Cora-fly, som ligner en krydsning mellem et fly og en drone.

- Aftalen er et signal om, at de to selskaber vil gøre flyvninger i computerstyrede elfly til en mulighed for newzealændere, hedder det i en erklæring.

Air New Zealands leder, Christopher Luxon, siger, at luftfartsselskabet ønsker at udnytte nye teknologier til at gøre tilværelsen lettere og samtidig vil udvikle mere miljøvenlige rejseformer.

- Gennem udviklingen af de autonome elektriske lufttaxaer bliver muligheden for at komme fra A til B hurtigt og sikkert bedre. Og samtidig bliver forureningen mindre, siger han.

- En dag bliver det muligt for alle hen over hele kloden at bruge lufttaxaer, siger Zephyr Airworks leder, Fred Reid.

- Vi er endnu ikke nået dertil, men vi viser folk, hvad der er muligt, tilføjer han.

Med støtte fra Google

Flyet er blevet udviklet af Kitty Hawk, der er et selskab, som støttes af Googles medstifter Larry Page, og som ledes af Sebastian Thrun.

Thrun har tidligere ledet udviklingen af Googles selvkørende biler som leder af Google X.

Cora's kombination af elektricitet, computerstyring og vertikal start uden brug af startbane er en ny måde at flyve på.

Firmaet siger, at det nye specialiserede software vil gør det muligt for personer uden oplæring at flyve.

Selskabet har i hemmelighed testet deres "flyende biler" siden oktober 2017 i Canterbury regionen på Sydøen i New Zealand.

/ritzau/dpa

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.