Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

NFL's tacklingsmonster stopper karrieren som 28-årig

En af NFL's bedste forsvarsspillere Luke Kuechly trækker sig efter flere sæsoner med hjerneskader.

En af NFL's bedste forsvarsspillere Luke Kuechly trækker sig efter flere sæsoner med hjerneskader.
Panthers' linebacker Luke Kuechly (til venstre) var kendt for at være en tacklingsmaskine. Her mod rivalerne New Orleans Saints og holdets quarterback Drew Brees (til højre) i december sidste år. (Arkivfoto.)

CHARLOTTE: NFL-stjernen Luke Kuechly stopper karrieren som blot 28-årig efter otte sæsoner i ligaen.

Det oplyser spilleren selv i en video på sit hold Carolina Panthers' hjemmeside natten til onsdag dansk tid.

- Jeg tror, at det er på tide at komme videre. Det gør mig ked af det, da det er min yndlingsting at lave, siger han ifølge hjemmesiden.

Luke Kuechly spillede linebacker og var regnet som en af ligaens bedste forsvarsspillere.

I Kuechlys otte sæsoner i NFL blev han udtaget til sæsonens hold, Pro Bowl, syv gange. Derudover blev han kåret som årets forsvarsspiller i 2013 og var med til at føre Panthers til Super Bowl i 2015, hvor holdet tabte til Denver Broncos.

Panthers-spilleren var dog plaget af flere hjernerystelser, som holdt ham ude i nogle kampe i 2015, 2016 og 2017, skriver det amerikanske sportsmedie ESPN.

Luke Kuechly var kendt som en tacklingsmaskine og nåede at lave 1092 tacklinger i sin karriere. Det er flest af alle, siden han trådte ind i ligaen i 2012.

Derudover er hans 18 interceptions også flest af alle linebackers siden 2012.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.