Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

New Yorks borgmester støtter Bernie Sanders i præsidentkampen

Bill de Blasio støtter Bernie Sanders, fordi han kæmper for de arbejdende familier og kan slå Donald Trump.

Bill de Blasio støtter Bernie Sanders, fordi han kæmper for de arbejdende familier og kan slå Donald Trump.
New York Citys borgmester, Bill de Blasio (billedet), har fredag givet sin officielle støtte til Bernie Sanders som Demokraternes præsidentkandidat. (Arkivfoto)

NEW YORK CITY: Borgmester i New York City Bill de Blasio støtter den venstreorienterede senator Bernie Sanders i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Det oplyser borgmesteren fredag.

- Jeg støtter Bernie, fordi han støtter arbejdende familier og altid har gjort det, udtaler Bill de Blasio i en erklæring ifølge CNN.

- Newyorkere kender kun alt for godt til skaderne forårsaget af Donald Trumps fremmedhad, snæversynethed og hensynsløshed. Bernie er den kandidat, som kan besejre ham.

Bill de Blasio har en stærk vælgerskare blandt sorte i New York.

Bernie Sanders selv er "stolt" over at have opbakning fra de Blasio.

- Borgmester Bill de Blasio ved, at den eneste måde, vi kan besejre Donald Trump på, er ved at forene mennesker fra alle baggrunde omkring en dagsorden, der taler til de arbejdende familiers behov, udtaler Bernie Sanders i en erklæring ifølge CNN.

- Jane (Bernie Sanders' hustru, Jane O'Meara Sanders, red.) og jeg voksede op i Brooklyn (New York-bydel, red.), og vi er så stolte over at have opbakning fra en New York City-borgmester, som hver dag kæmper for at forbedre newyorkernes liv.

Forholdet mellem Bernie Sanders og Bill de Blasio går længere tilbage end den aktuelle valgkamp. Blandt andet talte Sanders ved borgmesterens anden indsættelse nytårsdag i 2018.

Bill de Blasio, som efter planen skal føre valgkamp med Bernie Sanders i Nevada forud for primærvalget i delstaten den 22. februar, er den første tidligere kandidat til at støtte Sanders.

Bill de Blasio trak selv sit kandidatur i Demokraternes nomineringskamp i september sidste år.

Det gjorde han, efter at det ikke lykkedes ham at samle tilstrækkelig opbakning til at kvalificere sig til Demokraternes tv-debat.

Samtidig havde De Blasios fravær fra borgmesterembedet i New York under valgkampen givet kritik.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.