Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Minister: Kronprinsen har ikke fået forsvarshemmeligheder

Forsvarsministeren er blevet forsikret om, at kronprinsen ikke er blevet indviet i følsomme oplysninger.

Forsvarsministeren er blevet forsikret om, at kronprinsen ikke er blevet indviet i følsomme oplysninger.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) kan ikke give en løftet pegefinger til hverken kronprins Frederik eller toppen af Forsvaret i sag om møder mellem parterne. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Kronprins Frederik og nøglepersoner i Forsvaret drøfter ikke følsomme oplysninger om interne forhold i Forsvaret.

Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) i Folketingssalen. Det sker som svar på et spørgsmål om kronprinsens private møder med nøglepersoner i Forsvaret.

Det er SF's Anne Valentina Berthelsen, som har spurgt ind til emnet.

- Forsvarschefen har til Forsvarsministeriet oplyst, at der er tale om sammenkomster under private former, hvorfor der ikke drøftes konkrete eller følsomme forhold for Forsvaret, siger Bramsen.

- Det bliver jeg nødt til at henholde mig til. Det er klart, at drøftelser og beslutninger om konkrete eller følsomme forhold om Forsvaret skal ske via de officielle kanaler, siger ministeren.

Meldingen kommer, efter at netmediet Olfi, der dækker dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, har beskrevet, at kronprinsen har holdt hemmelige møder med ledende medlemmer af Forsvaret.

Olfi har fået adgang til oplysninger. Disse bekræfter, at møderne har fundet sted et par gange om året. Og at det seneste fandt sted 6. november 2019. Det skrev mediet tidligere på måneden.

På møderne har kronprinsen ifølge Olfi angiveligt fået følsomme oplysninger om interne forhold i Forsvaret.

På deltagerlisten var blandt andre chefer for Søværnet, Flyvevåbnet og Specialoperationskommandoen.

Møderne er ifølge Olfi blevet afholdt, uden at forsvarsministeren eller andre medlemmer af regeringen er blevet informeret.

Bramsen siger, at hun ikke har nogen holdning til rådgivningen af kronprinsen.

- Men jeg har en holdning til, at drøftelser og beslutninger om konkrete og følsomme oplysninger, der vedrører Forsvaret, skal foregå via de officielle kanaler, siger hun.

Bramsen mener ikke, at hun i denne sag kan løfte pegefingeren. Hun henviser til svaret fra forsvarschefen.

Ritzau har henvendt sig til kongehuset om en kommentar til sagen. Men kongehuset er ikke vendt tilbage.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.