Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Mattels overskud overrasker trods juleproblemer for Barbie

Den amerikanske legetøjsgigant Mattel overgik mål for besparelser i 2019, og det smitter af på overskuddet.

Den amerikanske legetøjsgigant Mattel overgik mål for besparelser i 2019, og det smitter af på overskuddet.
Dukker baseret på figurerne i Disney-filmen "Frost 2" kom ud i butikkerne i fjerde kvartal, og det satte salget af Barbie-dukker under pres. (Arkivfoto).

EL SEGUNDO: En af verdens største legetøjsproducenter amerikanske Mattel overgik forventningerne til overskuddet i fjerde kvartal, selv om julesæsonens salg af Mattels mest kendte produkt, Barbie-dukken, var udsat for hård konkurrence.

Det viser kvartalsregnskabet ifølge Reuters.

Mattel fik et overskud per aktie på 11 cent i fjerde kvartal. Det skal sættes op mod en forventning blandt aktieanalytikere om et overskud på 3 cent per aktie ifølge Bloomberg News.

Omsætningen landede på 1,47 milliarder dollar mod forventet 1,50 milliarder dollar.

På det nordamerikanske marked faldt salget af dukkeserierne Barbie og American Girl en anelse sammenlignet med året før.

Det skyldes blandt andet en stigende efterspørgsel på en dukkeserie fra konkurrenten Hasbro, der er baseret på figurerne i Disneys "Frost"-film.

"Frost 2" kom op i bograferne i november. Filmen satte skub i salget af Hasbros dukker i fjerde kvartal, som er højsæson for legetøjsproducenter på grund af julen.

At det alligevel lykkedes Mattel at opnå en indtjening, der var bedre end forventet, skyldes store besparelser.

Selskabet havde for 2019 et mål om at sænke omkostningerne med 650 millioner dollar. Men tallet endte på 875 millioner dollar, og det forklarer den bedre end forventede indtjening.

- Vi er ved at ændre den måde, vi driver forretning på, siger Ynon Kreiz, der siden 2018 har stået i spidsen for Mattel.

Ved at lukke fabrikker, fyre medarbejdere og reducere antallet af produkter forsøger Kreiz at gøre selskabet mere profitabelt.

I 2020 forventer Mattel at opnå yderligere besparelser på 50 millioner dollar. Blandt andet ved at lukke fire fabrikker i Asien, Canada og Mexico.

På aktiemarkedet i New York steg kursen på Mattels aktier med over fire procent efter offentliggørelsen af regnskabet.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.