Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Kraftig blæst og forhøjet vandstand kan gentage sig søndag

Weekendvejret bliver både vådt, mildt og blæsende. Der er udsigt til temperaturer op til 14 grader.

Weekendvejret bliver både vådt, mildt og blæsende. Der er udsigt til temperaturer op til 14 grader.
I weekenden bliver vejret omskifteligt, og søndag kan der kommer kraftigt blæsevejr. Dette billede er fra stormen Egon i 2015.

KØBENHAVN: Søndag kan blive en gentagelse af sidste søndag, hvor der var vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand.

Det fortæller vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Martin Lindberg.

- Hvis jeg kigger på prognoserne for vindstødene søndag, kan det blive op til 30 meter i sekundet, hvilket er storm eller stærk storm.

- Sidste søndag var det op til 35 meter i sekundet, så det er lidt færre, men det kan ændre sig, siger han.

DMI har derfor et forvarsel ude om vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand fra midnat natten til søndag. Varslingen varer både søndag og mandag.

Det er flere eller mange steder i landet, der ifølge Martin Lindberg er i risiko for det kraftige blæsevejr.

Der vil også falde regn søndag, mens temperaturen vil være relativt lun.

- Til trods for regn og blæst er temperaturen rigtig mild. Dagtemperaturen søndag vil ligge mellem 9 og 13 grader - og måske op til 14 grader i den sydvestlige del af landet, siger meteorologen.

Weekenden starter med lidt regn fredag morgen, men ellers er det fredag, der giver bedst chance for sol.

- Skyer vil dominere fredag, men det ser ud til, at vi får lidt eller nogen sol især i den østlige del af landet og Nordjylland, siger Martin Lindberg.

Regn vil præge det meste af lørdagen, fortæller meteorologen, hvor især den vestlige del af landet bliver ramt.

- Der kan falde mellem 10 og 20 millimeter i Jylland, hvilket er ret meget regn. Vi er i februar, hvor det ikke plejer at regne så meget - særligt ikke i så store mængder, siger Martin Lindberg.

Temperaturen fredag vil blive mellem fire og seks grader, mens temperaturen lørdag vil blive mellem 6 og 11 grader.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.