Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Kogende vand og ild: Få bugt med vinterfriske myrer

Den milde vinter lokker myrerne frem tidligere end normalt, og det våde vejr får dem til at søge ind i dit hjem.

Den milde vinter lokker myrerne frem tidligere end normalt, og det våde vejr får dem til at søge ind i dit hjem.

Myrer på stuegulvet og hvepse i husgavlen er normalt noget, man forbinder med sommeren.

Men det er ikke tilfældet i år. Den lune vinter har lokket dyrene frem fra deres skjul tidligere end normalt, og det betyder, at boligejere skal være på stikkerne allerede nu.

Det fortæller Claus Schultz, der er teknisk chef hos Rentokil Initial og formand for brancheforeningen for professionelle skadedyrsbekæmpere.

- Jo tidligere du reagerer på skadedyr, desto bedre er det. Det er både billigere og nemmere, siger han.

For at kunne reagere tidligt på myrerne skal du kigge ved de varmekilder, du har i hjemmet. Det gælder blandt andet radiatorer, men især hvis du har gulvvarme.

- Flere og flere huse bliver i dag lavet med gulvvarme, og det er eftertragtet for et myrebo at lægge sig tæt op af et hus med den varmekilde, fortæller John Mogensen, der er autoriseret skadedyrsspecialist hos AJ Skadedyrskontrol.

Lykkes det myrerne at komme ind i huset gennem små sprækker i husets fundament, er der flere måder at bekæmpe dem på.

- Du kan holde dem i skak ved at købe noget spray. Men vil du have bugt med dronningen og boet, skal du have skrappere midler i brug, da hun befinder sig en halv til en hel meter under jorden, siger John Mogensen.

I stedet kan du bruge kogende vand, som hældes direkte i boet. Da boets gange typisk forgrener sig flere meter under jorden, skal der bruges rigelige mængder.

- Det er vigtigt, at du ikke sjatbehandler. Brug nogle liter, så du kommer til bunds i problemet, siger Claus Schultz.

Du kan også hælde sprit i boet, som du sætter ild til. Denne løsning kan du dog kun benytte, hvis boet ikke ligger tæt på huset.

Når du skal finde boet, handler det helt lavpraktisk om at holde øje med, hvor myrerne går hen, så du kan lokalisere det.

Det milde vintervejr har også vækket mange hvepse fra deres vintersøvn. Det betyder, at hvepsebo vil være at finde inden for kort tid. Derfor er det vigtigt at holde øje, hvis ikke hvepsene skal blive et problem til sommer.

- Boet starter med at være på størrelse på en valnød eller en bordtennisbold, og til sidst ender det med at være på størrelse med en fodbold, siger Claus Schultz og fortsætter:

- Det er meget nemmere at håndtere et bo, der kun har 30 hvepse frem for et på flere tusinde.

Uanset om du fjerner et lille eller stort bo, bør du iklæde dig kropsdækkende tøj, så du mindsker risikoen for at blive stukket.

/ritzau fokus/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.