Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Jagtsæson-skuespillerinde brygger på debutbog

Lærke Winther, som kan opleves i komedien "Jagtsæson", har i et halvt år skrevet på sin første roman.

Lærke Winther, som kan opleves i komedien "Jagtsæson", har i et halvt år skrevet på sin første roman.
Lærke Winther ankom til Zulu Awards i K.B. Hallen med sin kollega Stephania Potalivo. De to er i øjeblikket aktuelle i filmen "Jagtsæson" sammen med skuespiller Mille Dinesen, der dog måtte blive hjemme fra festlighederne, fordi hendes søn, Eddie, var syg.

KØBENHAVN: Hun har lavet satire, spillet med i utallige film, tv-serier og lagt stemme til flere tegnefilm.

Til efteråret springer den 44-årige skuespillerinde Lærke Winther så ud som forfatter.

- Det er en drøm, jeg har haft længe. Jeg har arbejdet på det det sidste halve år, så det hygger jeg mig meget med, lød det fra Lærke Winther på den røde løber til Zulu Awards i K.B. Hallen.

Det er en lille roman, afslører hun, som bliver udgivet af Gyldendal.

Hvis alt går vel, skal den udgives til efteråret.

- Det er en samling breve, som aldrig er blevet sendt.

- Jeg er ret langt, selv om jeg ikke har prøvet det før. Det er altid spændende at prøve noget nyt, for med skuespil ved jeg altid, hvad der skal ske. Men jeg har ikke prøvet at udgive en bog før, så processen er ny.

Hun mener selv, hun er ret disciplineret omkring skriveprocessen, men det har alligevel været udfordrende at kaste sig over et helt nyt kreativt område.

- Det har været en øvelse i at improvisere på papir det første lange tid, så det har været ret spændende, siger hun.

Hun vil ikke afsløre bogens plot, men hun regner med, at titlen bliver "Ikke afsendt".

Der ligger mange gode historier bag, men de kommer senere, lover skuespillerinden.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.