Hver tredje sosu frygter fyring

Flere end hver tredje medlem af fagforbundet FOA er bange for at miste deres arbejde inden for det næste år. Det skriver AVisen.dk.

Flere end hver tredje medlem af fagforbundet FOA er bange for at miste deres arbejde inden for det næste år. Det skriver AVisen.dk.
Foto: Scanpix (arkiv).
INDLAND: Det fremgår af en undersøgelse, som forbundet har foretaget blandt sine medlemmer i august i år. 1844 af de primært offentligt ansatte medlemmer har deltaget i undersøgelsen.




Størst er frygten i dagplejen, hvor det gælder langt over halvdelen. Mindst er den på plejehjem og i aktivitetscentre, hvor det er hver fjerde, der går rundt og er bange for at miste jobbet.



Medlemmerne har været hurtige til at fornemme, hvor det bar hen, da V-regeringen og Kommunernes Landsforening før sommerferien indgik aftale om et såkaldt omprioriteringsbidrag.



Det betyder, at kommunerne skal omprioritere/effektivisere for 2,4 milliarder kroner hvert af årene 2016-2019. Af det beløb får kommunerne tilbageført 1,9 milliarder i 2016, men kun i 2016.



Og som Avisen.dk skriver i dag på baggrund af en rundspørge til kommunernes økonomiansvarlige vil det føre til, at fire ud af ti kommuner bliver nødt til at skære ned på servicen og afskedige medarbejdere.



De kommunalt ansatte vil ifølge FOA-formand Dennis Kristensen til enhver tid være indstillet på at levere mere, end ressourcerne rækker til.



- Det er ansatte, der arbejder ansigt til ansigt med mennesker og føler et ansvar, og derfor er de nødt til at løbe stærkere, hvis vi ikke skal se endnu flere eksempler på, at der ikke bliver leveret de rigtige velfærdsløsninger, siger FOA-formanden til Avisen.dk.



Uanset hvad man mener om størrelsen af den offentlige sektor og rimeligheden i at slanke den, så er det gift for arbejdsmiljøet og de ydelser, sektoren skal levere, at så stor en del af medarbejderne går rundt med en frygt for at blive fyret.



Det mener Bent Greve, professor og forsker i velfærd og lykke på Roskilde Universitet. Og det er et meget højt tal, når en tredjedel af en medarbejdergruppe er bange for at miste deres arbejde, påpeger han.



- Det at have et job betyder så meget for folks velfærd og selvopfattelse, at frygten for at miste jobbet kraftigt påvirker folks lykkefølelse i negativ retning. Det skaber også en dårlig stemning på arbejdspladserne, fordi ingen ved, hvem der bliver berørt, og man begynder at se skævt til hinanden, siger Bent Greve til Avisen.dk.



Antallet af ansatte i kommunerne er i forvejen faldet med 29.447 fra 398.057 i perioden fra 2009 til 2015. Værst er det gået ud over dagplejere, som er reduceret med 40 procent, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter (16 procent), lærere (10 procent) og sosu-personale (8 procent).



Til gengæld er antallet af socialrådgivere, akademikere og sygeplejersker vokset med henholdsvis 30, 24 og 23 procent.



Med de besparelser, der er lagt op til som følge af omprioriteringsbidraget, vil den offentlige arbejdsstyrke efter al sandsynlighed skrumpe yderligere.



Beregninger, som FOA har foretaget, viser, at hvis de kommunale besparelser på 0,5 milliard kroner i 2016 og 2,4 milliarder i 2017 gennemføres som sparede lønudgifter, skal der fyres 953 personer i kommunerne i 2016 og 4.576 personer i 2017, skriver Avisen.dk.

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.