Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Hjælpelinjer får flere opkald om skader ved lattergas

Giftlinjen modtog godt 20 opkald om lattergas i 2016. Sidste år var antallet af henvendelser steget til 62.

Giftlinjen modtog godt 20 opkald om lattergas i 2016. Sidste år var antallet af henvendelser steget til 62.
Rusen ved indtag af lattergas varer typisk 30 sekunder, og derfor inhalerer nogle lattergas flere gange i træk over lang tid. Man kan blive svimmel, miste balancen og dermed slå sig, men der er også risiko for at blive kvalt, fordi lattergassen erstatter ilten i kroppen, oplyser Giftlinjen. (Arkivfoto)

KØBENHAVN: Balanceproblemer og hukommelsesbesvær er nogle af de følgevirkninger, som flere unge oplever efter at have indtaget lattergas.

Sådan lyder det fra Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, der har oplevet en stigning i antallet af henvendelser om lattergas.

I 2019 modtog Giftlinjen 62 henvendelser om lattergas mod en fordobling fra 20 til 40 henvendelser i perioden 2016 til 2018. Det fortæller overlæge Dorte Fris Palmqvist.

- Mange flere tager lattergas, især i Region Hovedstaden, men de ringer ikke til en giftlinje, før det går galt, så vi ser kun toppen af isbjerget.

- Der kan også sagtens sidde praktiserende læger og hospitalslæger rundt i landet, som godt ved, hvad det handler om, og som derfor ikke behøver ringe til os, siger hun.

Ifølge Dorte Fris Palmqvist har flere unge typisk taget mellem 50 og 200 patroner på en aften - nogle op mod 1000 på en uge.

En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 17 procent af drengene på både gymnasier og erhvervsskoler i alderen 15-25 år har prøvet at inhalere lattergas.

Blandt pigerne er tallet henholdsvis otte og ti procent. Det er især et fænomen blandt unge i Region Hovedstaden.

Hos Hovedstadens Akuttelefon 1813 modtog man 11 henvendelser om problemer med lattergas i 2017 og 29 henvendelser i 2018.

Ifølge overlæge Asmus Bisgaard var antallet af henvendelser om lattergas til både 112 og 1813 oppe på i alt 56 i 2019.

- Specielt i sidste kvartal af 2019 har der været lige så mange henvendelser som i resten af 2019. De 56 opkald fordeler sig nogenlunde ligeligt på 112 og 1813, forklarer han.

Asmus Bisgaard kalder lattergas et stort problem.

- Vi ser nogle, der tager flere hundrede patroner dagligt. Det mest skadelige er, at de får føleforstyrrelser i hænder og fødder, som ikke forsvinder, selv om de stopper med at tage lattergas.

- Det er på lang sigt en nervegift, man indtager som rusmiddel, forklarer han.

Lattergas har de senere år været involveret i flere dødsfald.

Ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside blev der rapporteret et dødsfald i henholdsvis 2007, 2016, 2018 og 2019, hvor lattergas var involveret.

Det kan være svært at påvise stoffet i kroppen, og det kan derfor ikke udelukkes, at der er sket flere dødsfald som følge af misbrug af lattergas, vurderer styrelsen.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har indkaldt til et afsluttende forhandlingsmøde om en lattergasaftale tirsdag.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.