Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Sundhedsministre styrker EU-samarbejde om coronavirus

EU's sundhedsministre har vedtaget anbefalinger til, hvordan smitten af coronavirus skal inddæmmes i EU.

EU's sundhedsministre har vedtaget anbefalinger til, hvordan smitten af coronavirus skal inddæmmes i EU.
Alle EU-lande skal koordinere deres indsats mod smitten af coronavirus bedre. Det har sundhedsministre fra hele EU besluttet på ekstraordinært møde i Bruxelles torsdag. Danmark følger allerede anbefalingerne, understreger den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S). (Arkiv)

BRUXELLES: På et hasteindkaldt møde i Bruxelles torsdag er sundhedsministrene i EU blevet enige om at styrke den koordinerede indsats for at inddæmme smitten af coronavirus.

Det betyder, at EU-landene og de europæiske agenturer, som arbejder på at inddæmme smitten, skal arbejde endnu tættere sammen.

Det fortæller den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), efter mødet i Bruxelles.

- Det her er en ekstraordinær situation, som vi tager meget alvorligt. Men vi skal også sikre, at vi ikke gør ting, der kan eskalere noget.

- Og det kræver en koordineret indsats, så alle lande har det udstyr, der er nødvendigt, og at vi arbejder endnu tættere sammen, siger han.

Italien har som det eneste land i EU valgt at indføre restriktioner generelt med fly fra Kina til landet.

Men ifølge Magnus Heunicke var det ikke noget, der på mødet blev talt om at indføre i hele EU.

- Vi følger rådene fra WHO og agenturerne. Det vil være en voldsom situation, hvis hele EU lukker af for al flytrafik til Kina. Og det er noget, som sundhedsmyndighederne fraråder, fordi det kan få langt værre konsekvenser.

- Det er kun Italien, som er gået solo. Resten af EU står sammen om at sige, at det, vi gør, er det fornuftige og rigtige. Vi vil ikke gå videre end det, som er nødvendigt. Men vi er altid klar til at skalere op, siger han.

Danmark lever ifølge Magnus Heunicke allerede op til de anbefalinger, der blev vedtaget på mødet.

Det indebærer blandt andet, hvordan man opsporer smitte, og hvilket udstyr man har til at håndtere muligt smittede person.

Udbruddet af coronavirus startede i december og er koncentreret omkring den kinesiske provins Hubei.

Natten til torsdag oplyste kinesiske sundhedsmyndigheder, at der blev registret 14.840 nye smittetilfælde.

Det løftede ifølge en opgørelse fra John Hopkins Universitet i Baltimore, USA, antallet af smittede fra omkring 45.000 til over 60.000 tilfælde. Der er aldrig før registreret over 5000 tilfælde på en dag.

Samtidig annoncerede Kina 242 dødsfald på samme dag. Det er første gang, at over 200 er døde på samme dag. Det løfter det samlede dødstal til 1369 ifølge John Hopkins' opgørelse.

Coronavirusset er foruden i Kina registreret i 27 andre lande, herunder Thailand, Japan, Australien, Tyskland, USA, Frankrig, Canada, Italien, Spanien og Sverige.

Der er endnu ikke registreret nogen tilfælde i Danmark. Flere personer er dog blevet testet efter symptomer på virusset. Alle testresultater har været negative.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.