Spær betalingskortet i visse lande

Tilbyder ens bank geoblokering på betalingskortet, kan man selv vælge, hvilke lande ens kort kan bruges i fysisk og online.

Tilbyder ens bank geoblokering på betalingskortet, kan man selv vælge, hvilke lande ens kort kan bruges i fysisk og online.
Hvis du mistænker, at dit betalingskort har været misbrugt, kan du ifølge EU-rettigheder gøre indsigelse i op til 13 måneder. - Foto: Ritzau Scanpix/Nikolai Linares

Nogle banker tilbyder geoblokering, som er en kortkontrol, hvor man selv sætter begrænsninger for, hvorhenne i verden ens betalingskort kan bruges fysisk og online.

Det varierer fra bank til bank, om man overhovedet har mulighed for geoblokering, og - hvis det er en mulighed - hvilke typer betalingskort der kan geoblokeres og hvordan.

Men har man mulighed for det, er det en god beskyttelse mod økonomisk misbrug, siger Kaspar Kock Kristensen, vicedirektør i Nets med ansvar for misbrugsbekæmpelse.

- Vi ser flere banker udbyde geoblokerings-løsninger, hvor man selv kan vælge, i hvilke regioner eller lande i verden man vil have sit kort åbent.

Fordele og ulemper

- Har man været i Asien, kan man lukke muligheden for, at kortet fortsat kan bruges der, når man kommer hjem igen. Forsøger nogen at misbruge kortoplysningerne der, vil kortet blive afvist, forklarer Kaspar Kock Kristensen.

Som forbruger forskanser man sit betalingskort og derved sin konto.

- Det giver større sikkerhed for at undgå misbrug, men selvfølgelig er det også en potentiel gene, hvis man glemmer, at man har lukket sit kort et givent sted, man senere besøger, tilføjer Kaspar Kock Kristensen.

Jyske Bank er en af de banker, der tilbyder geoblokering til alle visa-produkter.

- Vi havde kunder, der efterspurgte det. Forskellige kundegrupper har været nervøse for, at kortet kunne misbruges i udlandet, og så har vi en masse rejsende, som har oplevet svindel, efter at de kom hjem.

- Det kan de selv lukke ned for nu, hvis de ønsker det, siger Katrine Bak Primdahl, afdelingsdirektør i Jyske Bank.

Her er muligheden for geoblokering indbygget i bankens app.

- Kunderne kan selv registrere, hvilke lande de ønsker at have åbnet for, både når de står herhjemme og er i udlandet.

- Har man åbnet for kortet i Schweiz, men kører over den italienske grænse, kan man via appen hurtigt åbne det der. Det sker inden for få sekunder, siger Katrine Bak Primdahl.

Hos banken kan man også slå geoblokering til for internettransaktioner fra udlandet, og den funktion er særskilt.

Men her skal man være opmærksom. Streamingtjenester og dansksprogede netbutikker kan eksempelvis trække pengene fra forbrugeren fra deres udenlandske base, og dermed vil ens kort blive afvist, hvis man har slået blokering for internettransaktioner til.

De debetkort, som kan udstedes til børn fra syvårsalderen, er hos Jyske Bank som standard lukket for internettransaktioner.

Det er kun forældrene, der kan åbne internettransaktioner via deres egen app, tilføjer Katrine Bak Primdahl.

Fakta: Udsat for økonomisk misbrug?

- Reagér øjeblikkeligt, og kontakt banken, hvis du mister dit kort eller får mistanke om, at det kan være misbrugt.

- Det er en god idé at gemme kvitteringer og holde lidt ekstra øje med kontoen efter en ferie og tjekke, om transaktionerne passer med det, man har brugt kortene til. Gør de ikke det, skal man gøre indsigelse til banken.

- EU-rettigheder sikrer, at man som forbruger kan gøre indsigelse i op til 13 måneder efter.

Kilde: Nets.

/ritzau fokus/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.