Sjælden dansk sportsvogn køreklar

Sekura Mini er færdigrestaureret og kan ses på den store vintage bilmesse i Fredericia

Sekura Mini er færdigrestaureret og kan ses på den store vintage bilmesse i Fredericia
Den sjældne Sekura Mini er nu restaureret og køreklar. Den kan ses ved den store vintagemesse i Fredericia. Foto: Hans Pedersen

BILER: Der er helt i den klassiske ånd masser af sjældne og unikke køretøjer at se på, når forårets bilmesse og brugtmarked slår dørene op i Fredericia Messecenter 24. - 25. marts.

Det gælder ikke mindst den danskbyggede Sekura Mini, som nu er færdigrestaureret og køreklar.

Bilen blev i 1980’erne skabt af Randers-firmaet Sekura, der som producent af førerhuse til landbrugs-og erhvervsmaskiner gerne ville have noget, som viste firmaets bredde. Derfor hyrede man den skotske bildesigner Ray Innes til at designe og konstruere bilen, der bygger på en Austin Clubman GT 1275, hvor motoren er boret op til 1400 ccm.

Efter mange år i Skotland kom bilen tilbage til Danmark og er nu restaureret af Hans Pedersen, som også står bag messen.

Her kan man også se verdens ældste Triumph TR 2, der rullede af samlebåndet i engelske Coventry 14. august 1953. Bilen har stelnummer fem.

Nummer et og to var håndbyggede prototyper, mens nummer tre og fire ikke findes mere.

Kendere vil også synes om en af de bedst restaurerede Chevrolet Bel Air Nomad stationcar årgang 1957 overhovedet. Den er meget sjælden, og kun bygget i 6100 eksemplarer i 1957.

Ghita Nørby-bil

Der er mange oplevelser på messecentrets 28.000 kvadratmeter, der fyldes op med salgsbiler, motorcykler, knallerter, stumper, modelbiler og retro-artikler.

Samtidig udstiller 40 mærkeklubber med biler, motorcykler, knallerter og traktorer.

På Dansk Vintage Motor Club’s stand vil de besøgende kunne se en Porsche 356 årgang 1958. Den er sølvfarvet med rødt indtræk, og bilen er med stor sikkerhed den, som Ghita Nørby kørte i filmen "Baronessen fra benzintanken."

En anden raritet er en Chrysler Windsor årgang 1952, der tilhører Københavns Lufthavne. Som ny blev den solgt til dronning Alexandrines hof, og da hun døde, overtog arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde bilen. Modellen blev kun fremstillet i 633 eksemplarer.

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.