Seriestjerner: Badehotellet er som et panikrum

Selv om der er drama blandt gæsterne på "Badehotellet", emmer universet stadig af sol og sommer.

Selv om der er drama blandt gæsterne på "Badehotellet", emmer universet stadig af sol og sommer.
Bodil Jørgensen beskriver “Badehotellet” som et panikru i den verden, vi lever i. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

"Badehotellet" har slået dørene op for femte sæson af successerien.

Selv om serien ikke har fået store anmelderroser, har serien en enorm seerskare. Rekorden er 1,6 millioner.

Det er tankevækkende, lyder det fra Bodil Jørgensen, som spiller Molly i serien.

- Jeg tror, serien kan det, at den er sådan et panikrum, folk kan gå ind i. Den kan noget, i den tid vi lever vi, siger den 56-årige skuespillerinde og uddyber:

Et tiltrængt rum til hverdagens trængsel

- Det er en meget splittet tid og en meget eksploderet tid, vi lever i. Der er tusindvis af informationer, om kød, død, klima og krige, og hvordan vi skal leve vores liv. Det forvirrer sjælen derude, og pludselig er der et ordnet univers med "Badehotellet", siger hun.

Den lyse atmosfære, "Badehotellet" emmer af, er et tiltrængt rum, man kan gå ind i, mener Bodil Jørgensen.

- Solen skinner altid, som man også synes, den gjorde som barn. Og der er en fornemmelse af, at vi efterhånden får vores D-vitaminer igennem "Badehotellet".

Sådan oplever skuespilleren Anders Juul det også. Han har medvirket i "Badehotellet" siden anden sæson i rollen som arkitekten Max Berggren.

- Det virker, som om den er en form for frikvarter i folks liv. Jeg tror, der er en grad af eskapisme i det, herinde skinner solen altid, siger den 37-årige skuespiller og uddyber:

- Det er sol og sommer, og det er det altid i de 50 minutter, afsnittene varer. Det føles som et frikvarter - det gør det i hvert fald for mig, når jeg ser det, siger Anders Juul.

"Badehotellet" kan ses på TV2 mandag klokken 20.00.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.