Kend din hudtype og beskyt dig rigtigt mod solen

Jo lysere huden er, jo større er risikoen for at udvikle hud- eller modermærkekræft. Så kend din hudtype, og beskyt dig efter det, lyder rådet.

Jo lysere huden er, jo større er risikoen for at udvikle hud- eller modermærkekræft. Så kend din hudtype, og beskyt dig efter det, lyder rådet.
Bliver du solskoldet i den første sommersol, hvis du ikke beskytter dig? Sådan lyder et af spørgsmålene i hudtypeguiden fra Solkampagnen. - Foto: Brian Bergmann/Ritzau Scanpix

Solen bager fra en skyfri himmel i disse varme majdage, og uv-indekset ligger på over fem.

Derfor skal en stor del af befolkningen være særligt opmærksom på at beskytte huden, siger seniorprojektleder Christine Behrens fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

- Vi ved, at op til 90 procent af alle tilfælde af hud- og modermærkekræft skyldes uv-stråling, men vi er ikke alle sammen i lige stor risiko for at udvikle det, fordi jo lysere hud vi har, jo større risiko har vi, fordi vores hud kan tåle mindre sol, siger hun.

Seks ud af ti danskere har enten hudtype et eller to, hvilket dækker over sart hud som let bliver solskoldet og ikke kan tåle særlig meget sol.

Du kan selv undersøge din hudtype

- Så er man i den sarte gruppe, skal man være ekstra opmærksom, og vi siger, at når uv-indekset er tre eller derover, så skal man følge vores solråd om skygge, solhat, dækkende tøj og solcreme, siger Christine Behrens.

Solkampagnen har lavet en hudtypeguide, som kan give et praj om, hvilken hudtype man har.

Man kan tage guiden på Solkampagens hjemmeside eller via appen UV-indeks.

Man skal svare på nogle spørgsmål samt vurdere farven af sin underarm og regne nogle point sammen. Hudtyperne er inddelt i seks kategorier, hvor et og to er sart hud, mens fem og seks kan tåle meget sol.

Men det er vigtigt at huske, at man ikke er sikret mod hud- eller modermærkekræft, bare fordi man lander i hudtype tre eller højere.

- Man er selvfølgelig i mindre risiko, men faktisk har livstidseksponeringen af uv-stråling også betydning. Jo mere sol du udsætter dig for, jo større er din risiko for at udvikle hud- og modermærkekræft senere i livet - også selv om du ikke bliver solskoldet, siger Christine Behrens.

Hun oplever ofte, at folk er lidt for optimistiske, i forhold til hvor meget sol de kan tåle.

- Mange overvurderer ofte deres hudtype og tror, de kan tåle mere sol, end de reelt kan. Nogle har også en følelse af, at de er brune, men faktisk er de røde, fortæller hun.

De generelle solråd er, at man skal holde sig i skygge mellem klokken 12 og 15, og hvis man ikke har mulighed for det, så brug solhat og dækkende tøj.

Dertil kommer, at man skal bruge solcreme: en håndfuld til en krop med faktor 15 i Danmark og faktor 30 i lande, hvor solen er stærkere.

Fakta: Om uv-stråling

- Solens uv-stråling er stærkest mellem klokken 12 og 15.

- Næsten halvdelen af et døgns uv-stråling er til stede i det tidsrum.

- Solens uv-stråling reflekteres i vand, sand, beton og sne, så uv-strålingen rammer dig, selv om du sidder i skygge.

- Strålingen rammer også på en skyet sommerdag, hvor mellem 30-70 procent af uv-strålingen trænger igennem skydækket.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

/ritzau fokus/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.