Din skrottede mobil kan være guld værd

Har din brugte mobil ikke for mange år på bagen, vil du godt kunne få penge for den ved et salg, fortæller mobilekspert.

Har din brugte mobil ikke for mange år på bagen, vil du godt kunne få penge for den ved et salg, fortæller mobilekspert.
Der er forskel på, hvor længe iPhone og Android-telefoner bliver opdateret, og derfor er der også forskel på, hvor længe du kan regne med at få penge for telefonen ved et salg. Free/Colourbox

DANMARK: Nyt, nyt, nyt.

Vi elsker at hoppe i shoppingtøjet, når mobilproducenterne præsenterer deres nyeste modeller.

Og når man køber nyt, betyder det også, at den gamle telefon ofte ryger i skuffen - medmindre man prøver at sælge den.

Ifølge Jens Hummelmose, der er skribent på netmediet recordere.dk, kan du nemlig få penge for den brugte mobil, hvis ikke den har for mange år på bagen.

- En iPhone er stadig penge værd, hvis den er mellem tre og fire år gammel, mens det for en Android-telefon er mellem to og tre år, hvor telefonen går fra at være noget, der kan sælges til en interessant fortjeneste, til noget, man nærmest giver væk, siger han.

Gør din telefon klar til salg
Pas på din telefon, mens du har den. Brug et cover og beskyttelsesglas, så telefonen ikke får store skader, der kan trække ned i pris ved et salg.
Sørg altid for at gendanne telefonen til fabriksindstillinger. Har du glemt pinkoden, så du ikke længere kan nulstille telefonen, bør du ikke sælge den.
Er der tale om en iPhone, så sørg også for at logge ud af alle Apple-tjenester såsom iCloud, inden du nulstiller den.
Kilde: Jens Hummelmose

Årsagen til skævvridningen er, at det er forskelligt, hvornår producenterne stopper med at opdatere enhederne.

- Apple har eksempelvis understøttelse for opdateringer til deres telefoner mange generationer tilbage, så her får du stadig det nyeste operativsystem.

- Derimod giver de fleste Android-mærker kun to års garanti på opdateringer, og her går du altså fra at have en telefon, der er frisk og opdateret, til en telefon, der bare bliver ældre og ældre, siger Jens Hummelmose.

En skæringsdato

Han mener altså, at alle telefoner har en skæringsdato for, hvornår de stadig er penge værd. Markedet for brugte iPhones er dog mere attraktivt i øjeblikket, siger Jens Hummelmose.

Er du i tvivl om, hvor meget du kan tillade dig at tage for din brugte mobil, er det klassiske valg at tjekke markedet på Den Blå Avis og forskellige sammenligningssider.

- Men faktisk er mobildebatforummer det bedste sted at kigge, hvis du vil vide, hvad en brugt mobil kan blive solgt til, siger Jens Hummelmose.

Har du en smartphone i skuffen, der ikke kan sælges, så er der alligevel en mulighed for, at den kan gøre nytte i hjemmet.

- Når telefonerne når en vis alder, kan du begynde at bruge dem som fjernbetjeninger. Jeg har eksempelvis en telefon, jeg bruger til at styre mit Sonos-anlæg eller til at se vejret på min cloudbaserede vejrtjeneste, siger Jens Hummelmose.

Send til genbrug

En meget gammel model skal du til gengæld ikke regne med at få penge for. Den skal hellere genbruges.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan du eksempelvis donere telefonen til en hjælpeorganisation, som sørger for at din mobil bliver genbrugt.

Også genbrugsstationer og visse telebutikker tager imod gamle telefoner, så metallerne i telefonen kan blive genbrugt korrekt.

/ritzau fokus/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.