Computerspil ændrer børn og unges reaktionsmønstre

Frygter du, at dit barn bliver afhængig eller ligefrem voldelig af at spille computerspil? Få her nogle svar på, hvad computerspil gør ved vores børn.

Frygter du, at dit barn bliver afhængig eller ligefrem voldelig af at spille computerspil? Få her nogle svar på, hvad computerspil gør ved vores børn.
Det er vigtigt at tale med sine børn om realismen i det computerspil, de spiller. Få barnet til at reflektere over de signaler, som spillet er afsender af, foreslår adjunkt Andreas Lieberoth. - Foto: Colourbox

Bliver man voldelig, bliver man afhængig, og hvilket slags menneske bliver man af at spille computerspil?

Det er der blevet forsket rigtig meget i siden starten af 1990’erne, så man ved ret meget, fortæller adjunkt Andreas Lieberoth fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse i Aarhus.

Intet at frygte

- Forskningen peger flere veje. Men for det første - nej, det er ikke farligt. Der er ingen studier, der viser, at der er nogen direkte negative konsekvenser ved at spille computerspil, som der ikke kunne være ved at lave så meget andet, siger Andreas Lieberoth.

Computerspil er derfor ikke mere farlige end så meget andet, påpeger han.

- Der er så meget, der påvirker os. Tv påvirker os, de mennesker, vi er sammen med, påvirker os, og computerspil påvirker os. Så kigger man sådan netto på det, så har computerspil ikke betydning for, hvilket menneske man bliver, siger han.

Men computerspil har umiddelbare effekter. Man ved, at folks reaktionsmønstre ændrer sig, hvis de er i et spillemode - altså har spillet meget i en periode, og det er spillet, deres tanker kredser om, fortæller Andreas Lieberoth.

- Vi ved, at computerspil gør, at man får hurtigere reaktioner - man bliver bedre til at orientere sig rummeligt, siger han.

Og det reaktionsmønster bliver ført med ud i virkeligheden, hvor man også er hurtigere til at reagere.

- Er man vant til at spille voldelige spil, så kan man blive hurtigere til at tolke andre mennesker aggressivt. Det er ikke det samme som, at man begynder at slå og sparke, da der ikke er nogen sammenhæng mellem computerspil og vold overhovedet. Men der er en mulig sammenhæng til i splitsekunder at tolke andre mennesker som potentielle fjender, fortæller han.

Laboratorieeksperimenter har for eksempel vist, at børn kan blive mindre hjælpsomme efter et spil. Det kan man ifølge Andreas Lieberoth tolke sådan, at barnet på kort sigt har spiloplevelsen i baghovedet, blandt andet idet mange spil sætter fokus på sig selv og det at præstere i stedet for at hjælpe andre.

Lignende studier har fundet, at deltagere blev mere tilbøjelige til at reagere antisocialt, hvis de bliver provokeret.

Så hvordan skal man som forælder forholde sig, når poden sidder bag lukket dør med høretelefoner på og er helt opslugt af CS:GO eller Fortnite?

Man skal i overført betydning sparke døren ind, anbefaler Andreas Lieberoth.

Vis interesse, og spørg ind til spillet. Hvad går det ud på? Hvad handler det om? Hvilke karakterer er med?

For computerspil kommunikerer værdier og signaler - også i forhold til adfærd og hvordan man ser på andre mennesker.

Og de signaler bliver ifølge Andreas Lieberoth reproduceret i børnene via spillet - ligesom andre medier og fællesskaber også påvirker os.

- De fleste børn kan sagtens skelne imellem fiktion og virkelighed, men de er unge mennesker, som er ved at bygge deres værdier op. Det er ved at finde ud af, hvad verden almindeligvis er for et sted, og det bygger de på de signaler, de har at gøre godt med, påpeger han.

Så hvis de unge kun har et indtryk af vestkysten i USA fra spillet GTA, der har fokus på biltyve, skyderier og prostituerede, så er det jo potentielt det, de bygger deres forståelse på.

- Det kan man jo ikke sidde overhørig, så det er vigtigt, at man som forælder er medfortolker og interesseret i, hvad de unge generelt tænker og laver, siger han.

Tal derfor om realismen i spillet, og lad de unge reflektere over det.

- Prøv at skabe en åbenhedskultur, hvor man taler om det, og hvor barnet ikke prøver at holde noget skjult. Faktisk vil teenagere gerne i dialog med deres forældre om den slags, siger Andreas Lieberoth.

Fakta: Afhængighed af computerspil

- Der er uenighed blandt forskere om, hvorvidt computerspil kan være afhængighedsskabende.

- Man kan skelne mellem tre typer af computerspilsforbrugere: storforbrugere, overforbrugere og afhængige/problemforbrugere.

- Storforbrugere: Børn og unge der spiller mange timer dagligt, men som ikke oplever, at computerspillene går ud over helbred og livskvalitet.

- Overforbrugere: Børn og unge der oplever, at spillet er blevet en meget dominerende aktivitet i hverdagen: Spilleren søger ind i en fiktiv verden og har svært ved at opretholde et normalt hverdagsliv.

- Afhængige/problemforbrugere: Børn og unge der oplever, at spillet er blevet den mest dominerende aktivitet i hverdagen og samtidig er blevet den primære strategi til følelsesmæssig regulering. Det vil sige, hvis spilleren udelukkende føler sig kompetent og glad, når han/hun gamer.

Kilde: Center for Ludomani.

/ritzau fokus/

Hvad tænker du...?

Mere fra forsiden

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.