Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Flere dømt for ulovlige import af hundehvalpe

To mænd og en kvinde har fået bødestraffe for at importere store mængder hvalpe fra Polen til Danmark.

To mænd og en kvinde har fået bødestraffe for at importere store mængder hvalpe fra Polen til Danmark.
To mænd og en kvinde er blevet dømt for ulovligt at importere hvalpe af blandt andet racen engelsk bulldog (ses på billedet) til Danmark fra Polen.

KØBENHAVN: I en stor sag om ulovlig import af 55 hundehvalpe fra Polen til Danmark er tre personer blevet idømt bødestraf.

Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

- Sagen har taget tid at efterforske, fordi vi har skulle identificere en lang række købere, vidner, salgsannoncer og de 55 hundehvalpe, som stammer fra flere forskellige kuld, skriver anklagerfuldmægtig Karen Lykke Jensen i meddelelsen.

Der er tale om to mænd og en kvinde, der har fået bøder på henholdsvis 100.000, 80.000 og 60.000 kroner for importen.

De dømte havde importeret mindst 55 hundehvalpe af racerne engelsk bulldog og fransk bulldog fra Polen til Danmark uden tilladelse til at sælge hunde.

- Retten har ved bødefastsættelsen navnlig lagt vægt på antallet af hvalpe, der er importeret uden registrering som importør og efterfølgende solgt uden tilladelse, skriver Fyns Politi.

De 55 hundehvalpe er, på trods af deres ufrivillige status af ulovlige migranter, ikke blevet konfiskeret men kan blive hos deres ejere.

- Det har været centralt for os at skabe et tydeligt helhedsbillede og knytte disse mange forhold til de sigtede personer for dermed at kunne bevise det omfang og den systematik, som der har været i den ulovlige import og efterfølgende ulovlige erhvervsmæssige handel med hvalpene, skriver Karen Lykke Jensen.

De dømte kan anke dommen frem til mandag.

/ritzau/

Hvad tænker du...?

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.