Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Esbjerg-træner: Nye spillere har løftet niveauet

Ifølge Esbjerg-træner Lars Olsen har de nye vinterforstærkninger løftet niveauet i klubben og givet ny energi.

Ifølge Esbjerg-træner Lars Olsen har de nye vinterforstærkninger løftet niveauet i klubben og givet ny energi.
Lars Olsen kunne som træner for Esbjerg se masser af lyspunkter i fredagens sejr over FC København.

ESBJERG: Der har været godt gang i svingdøren hos Esbjerg i vinterens transfervindue, hvor hele seks nye spillere er blevet hentet ind i kampen om overlevelse i Superligaen.

Ifølge Esbjerg-træner Lars Olsen har de mange nye ansigter i truppen haft en effektiv virkning på holdet.

- Vi har søgt nye spillere for at løfte hele niveauet. Det er dygtige spillere, som har visionerne, og mange af dem har et stærkt cv.

- Men de spillere, vi havde i forvejen, har også løftet sig, og det har bragt ny energi, siger Lars Olsen.

Esbjerg på 13.-pladsen fik en tiltrængt sejr fredag aften, da holdet overraskende slog titelaspiranterne fra FC København med 1-0, og ifølge Esbjergs cheftræner skal der flere af den slags kampe til.

- Vi skal hele tiden have point. Vi har selv bragt os i vores situation, og den må vi prøve at bringe os ud af.

- I efteråret spillede vi mange gode kampe, hvor vi lige manglede den sidste skarphed. Imod FCK havde vi så marginalerne på vores side.

- Jeg tror på, at vi kan overleve i Superligaen, siger Lars Olsen.

Esbjerg-anfører Rodolph Austin, som blev matchvinder mod FCK, tror også på, at vestjyderne har, hvad der skal til for at blive i landets bedste række.

- Vi er nødt til at tro på det og kæmpe for det. Hvis vi kæmper som et hold i hver kamp, så er vi ikke i tvivl om, at vi kan overleve.

- Men vi er nødt til at være ydmyge og tage det en kamp ad gangen, siger Austin.

Den jamaicanske stopper har kun rosende ord tilovers for de nye spillere i truppen.

- Det er alle spillere med masser af kvalitet. De har masser af erfaring, og det er godt for holdet, mener Austin.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.