Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Boris Johnson vil fremrykke forbud mod salg af benzinbiler

Storbritannien vil fra 2035 forbyde benzin- og dieselbiler, lyder det fra premierminister Boris Johnson.

Storbritannien vil fra 2035 forbyde benzin- og dieselbiler, lyder det fra premierminister Boris Johnson.
Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, præsenterer tirsdag sammen med tv-værten David Attenborough sin plan for at forbyde benzin- og diesel-biler fem år tidligere end planlagt.

LONDON: Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, agter at fremrykke et forbud mod salg af biler, der kører på benzin eller diesel. Det siger han tirsdag.

Et forbud mod benzin-, diesel- og hybridbiler skal træde i kraft i 2040 i Storbritannien. Men står det til Boris Johnson, skal det ske fem år tidligere.

- Vi ved, at vi som land, som samfund, som planet, som art, bliver nødt til at handle nu, siger han.

Forbuddet er oprindeligt tænkt som et skridt på Storbritanniens vej mod at være CO2-netto-neutral i 2050.

Når man bruger betegnelsen netto-neutral, betyder det ikke, at der ikke udledes CO2 overhovedet. Det betyder, at der ikke udledes mere CO2, end der optages i eksempelvis naturen.

Forbuddet mod salg af biler med diesel eller benzin i tanken er ikke kun noget, som briterne har tænkt på.

I Frankrig gør man klar til, at et lignende forbud træder i kraft i 2040. Og i Norge har Stortinget vedtaget et ikke-bindende mål om at ingen biler i 2025 udleder CO2, skriver tv-stationen NBC i sin dækning af Boris Johnsons nye målsætning.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.