Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Avis: Boris Johnson vil flytte Overhuset til vikingernes by

Ifølge The Sunday Times vil den britiske premierminister flytte Overhuset til York i det nordøstlige England.

Ifølge The Sunday Times vil den britiske premierminister flytte Overhuset til York i det nordøstlige England.
Premierminister Boris Johnson ønsker at styrke sin relation til Nordengland, og derfor overvejer han at flytte Overhuset derop, skriver Sunday Times. (Arkivfoto)

LONDON: Den britiske premierminister, Boris Johnson, overvejer at flytte Overhuset ud af London til den nordengelske by York.

Det skriver Sunday Times. Avisen henviser til unavngivne kilder.

Johnson vandt i sidste måned overbevisende det britiske parlamentsvalg. Her lovede han at øge investeringerne i det nordlige England, som siden finanskrisen har været ramt af nedgang i industrien.

Ifølge Sunday Times beordrede Boris Johnson at påbegynde at planlægge udflytningen. Avisen peger på, at den konservative leder ønsker at holde fast i vælgeropbakningen i området.

Et muligt sted, hvor Overhuset kan ligge, er ifølge avisen en offentlig ejendom i nærhed af jernbanestationen i York.

York blev grundlagt af romerne. Men byen har sit navn fra vikingerne, der fra slutningen af 800-tallet bosatte sig i det nordlige England.

Byen har et berømt vikingemuseum.

York skal angiveligt være Johnsons førstevalg til Overhusets nye placering. Dernæst kandiderer Birmingham, der er landets næststørste by.

Der bor lidt over 200.000 i York.

Overhuset udgør sammen med Underhuset det britiske parlament. Det kan dateres helt tilbage til 1400-tallet og har tidligere fungeret som appelret. I dag gennemfører det lovtekniske undersøgelser af regeringens lovforslag.

Overhuset har 742 medlemmer og har ligesom Underhuset sæde i Palace of Westminster i London.

Medlemmerne af Overhuset er hovedsageligt udpeget af premierministeren.

Boris Johnson står midt i forberedelserne til brexit, som træder i kraft om mindre end to uger.

Johnson vandt i december parlamentsvalget med en sikker sejr med 364 sæder af de i alt 650 sæder i Underhuset. Dermed opnåede han det stærkeste konservative flertal siden 1987.

/ritzau/Reuters

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.