Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Bevæbnede mænd dræber 40 mennesker i ny massakre i Mali

31 mennesker er blevet dræbt af bevæbnede mænd i landsbyen Ogossogou i Mali, hvor også hytter blev brændt ned.

31 mennesker er blevet dræbt af bevæbnede mænd i landsbyen Ogossogou i Mali, hvor også hytter blev brændt ned.
Oprøret i Mali har kostet tusindvis af mennesker livet og spredt sig ind i nabolandene Niger og Burkina Faso. (Arkivfoto)

BAMAKO: 40 mennesker, herunder ni soldater, er blevet dræbt i en række angreb i det centrale Mali.

Det oplyser myndighederne fredag.

Angrebene sker som følge af etnisk vold i det dybt uroplagede område.

I løbet af natten til fredag blev 31 mennesker dræbt i et angreb i landsbyen Ogossogou, der hovedsageligt er beboet af fulani-folket. Det var netop her, at den såkaldte Ogossogou-massakre fandt sted i marts sidste år.

Den 23. marts 2019 blev 160 fulani-hyrder dræbt. Den maliske regering gav efterfølgende militssoldater fra den etniske gruppe dogon skylden for angrebet.

Fredagens angreb blev udført af omkring 30 bevæbnede mænd. Det fortæller landsbyens overhoved, Aly Ousmane Barry.

- Der blev sat ild til hytter og afgrøder, og husdyr blev brændt eller taget med, siger han.

En lokal embedsmand, der ønsker at være anonym, fortæller, at 28 mennesker savnes.

Han giver samtidig dogon-jægere skylden for angrebet. Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Både den anonyme embedsmand og Aly Ousmane Barry fortæller, at gerningsmændene gik til angreb, timer efter at regeringssoldater havde trukket sig ud af området.

Senere i løbet af natten til fredag blev otte maliske soldater dræbt og fire andre såret i et bagholdsangreb i den centrale Gao-region, oplyser hæren.

En anden soldat blev ligeledes dræbt i et angreb på en militærlejr i Mondoro - også i det centrale Mali - fredag.

Det centrale Mali har været hårdt ramt af etnisk vold, siden et jihadistisk oprør brød ud i den nordlige del af landet i 2012.

Oprøret har kostet tusindvis af mennesker livet og spredt sig ind i nabolandene Niger og Burkina Faso.

/ritzau/AFP

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.