Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

Alternativets tidligere gruppeforkvinde sætter sine penge på Fock

Carolina Magdalena Maier spår, at medstifter Josephine Fock bliver Alternativets nye politiske leder.

Carolina Magdalena Maier spår, at medstifter Josephine Fock bliver Alternativets nye politiske leder.
Josephine Fock har tidligere siddet i Folketinget for Alternativet, og nu går hun efter at blive politisk leder.
Carolina Magdalena Maier spår, at medstifter Josephine Fock bliver Alternativets nye politiske leder.
RB PLUS Alternativet foreslår et dataetisk råd til at håndtere de store udfordringer med datasikkerhed Josephine Fock har tidligere siddet i Folketinget for Alternativet, og nu går hun efter at blive politisk leder. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Carolina Magdalena Maier spår, at medstifter Josephine Fock bliver Alternativets nye politiske leder.
Udlændinge- og Integrationsudvalget har udlændinge- og integrationsministeren Inger Støjberg (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K) i åbnet samråd om integrationsydelsen, tirsdag den 26. marts 2019. Carolina Magdalena Maier er tidligere medlem af Alternativet. Hun forudser, at Josephine Fock løber med sejren, når partiet skal vælge ny politisk leder. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

KØBENHAVN: Der er seks kandidater med i opløbet om at blive Alternativets nye politiske leder.

Men ifølge Carolina Magdalena Maier, som er tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde for partiet, er der kun tre af dem, der har en reel chance for at blive valgt.

Det er partiets nuværende politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, tidligere folketingsmedlem Josephine Fock og forsker i klimapolitik Theresa Scavenius.

Blandt de tre kandidater er Josephine Fock, som var med til at stifte partiet, klar favorit, vurderer Carolina Magdalena Maier.

- Hun er dygtig og solid og har kæmpe respekt på Christiansborg i de faglige miljøer, og det skal man ikke underkende. Jeg lagde også mærke til, at hun fik massiv opbakning fra de gamle medlemmer af Alternativet på de sociale medier, da hun meldte sit kandidatur, siger Carolina Magdalena Maier.

- Derfor tror jeg, at hun står stærkt internt, og mange regner med, at det er hende, som kan samle partiet igen i en periode, hvor det har været lidt nede.

Rasmus Nordqvist har været helt tæt på den nuværende politiske leder, Uffe Elbæk, og han er blevet betragtet som en kronprins.

Selv om han er en dygtig politisk strateg, kan det blive hans store ulempe, at han har stået så tæt på Uffe Elbæk, fordi noget af den kritik, Elbæk har fået, også smitter af på ham, vurderer Carolina Magdalena Maier.

- Jeg tror ikke på, at det bliver ham. Dels vil mange gerne have en kvinde, og så har han stået enormt tæt på Uffe Elbæk. Der har været stor utilfredshed med partiets ledelse de seneste år, siger hun.

- Det, at han har stået så tæt på, kan være hans ulempe, fordi mange gerne vil have noget nyt, og han repræsenterer nok lidt mere af det samme.

Den akademiske Theresa Scavenius har som kandidat blandt andet de fordele, at hun er kvinde og er en ny frisk stemme i debatten.

Men ifølge Carolina Magdalena Maier synes mange medlemmer af Alternativet, at hun bliver for elitær, og desuden mangler hun parlamentarisk erfaring.

- Det er en kæmpe ulempe, at hun aldrig har siddet med andre partiledere rundt om et forhandlingsbord, og alt det der tager jo år at lære, siger Magdalena Maier.

Carolina Magdalena Maier blev ikke valgt til Folketinget ved valget i juni, og hun har siden meldt sig ud af partiet. Hun har også tidligere sagt, at hun mener, at partiet har brug for en anden leder end Uffe Elbæk.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.