Læs vores privatlivspolitikPrivatlivspolitik Administrér samtykke

60 nye tilfælde af coronavirus bekræftes på krydstogtskib

Et krydstogtskib ud for Japan er i karantæne i to uger, efter at passagerer er smittet med coronavirus.

Et krydstogtskib ud for Japan er i karantæne i to uger, efter at passagerer er smittet med coronavirus.
I alt er 130 passagerer smittet med det nye og potentielt dødelige virus på krydstogtskibet "Diamond Princess".

TOKYO: Yderligere 60 passagerer er blevet testet positive for coronavirus på et krydstogtskib ud for Japan.

Det skriver et lokalt medie ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt er 130 passagerer smittet med det nye og potentielt dødelige virus på krydstogtskibet "Diamond Princess".

280 passagerer er blevet testet om bord på skibet, efter at en tidligere passager blev diagnosticeret med virusset i Hongkong.

Krydstogtskibet skal være i karantæne indtil 19. februar, hvilket betyder, at de over 3700 passagerer er fanget i deres kahytter på skibet.

Mad og vand er bragt om bord på "Diamond Princess". Maden om bord er rationeret, skriver flere medier. Passagererne må ikke forlade deres kahytter for selv at hente den, men skal vente på, at det bliver bragt til kahytten.

Omkring halvdelen af passagererne om bord er japanere, skriver nyhedsbureauet AFP.

Skibet ligger i havn i Yokohama, knap 30 kilometer fra den japanske hovedstad, Tokyo.

Endnu et krydstogtskib lå i karantæne i Hongkong med 1800 personer, da tre af skibets tidligere passagerer viste sig at være smittede med coronavirusset.

Karantænen blev ophævet søndag, da alle blev testet negative for coronavirus.

Udbruddet af et nyt coronavirus har spredt sig fra Wuhan i Kina til resten af landet samt yderligere omkring 25 lande. Langt de fleste smittetilfælde og dødsfald er registreret i Kina.

Indtil videre er 908 mennesker i Kina døde som følge af virusset, mens der er registreret over 40.000 smittetilfælde. Antallet af nye dødsfald og nye tilfælde af smittede bliver offentliggjort dagligt i Kina.

/ritzau/

luk
Betingelser for
Jubii nyhedsbrev

Med Jubiis daglige nyhedsbrev kan du se frem til, pr. mail, sms, sociale medier og mobile enheder, at modtage bl.a. nyheder, anmeldelser, blogindlæg, spørgeskemaundersøgelser og gode tilbud på f.eks. billetter til arrangementer, rejser, produkter, deltagelse i konkurrencer og meget mere.

Nyhedsbrevet indeholder annoncer fra vores kunder og samarbejdspartnere. Dine data er medvirkende til, at du får fremsendt netop de tilbud og nyheder, som er tilpasset dig, og bliver delt med NORDJYSKE Medier og deres til enhver tid værende datterselskaber - du får selvfølgelig kun de(t) nyhedsbrev(e), du her tilmelder dig, og ikke andet.

Ønsker du at afmelde nyhedsbrevet, kan du altid gøre det via link i nyhedsbrevet, og du bliver med det samme fjernet fra det enkelte nyhedsbrev.