Ethereums udvikling og historie

Ethereums udvikling og historie

Sponsoreret indhold

Etherum blev grundlagt i 2013 af softwareudvikleren Vitalik Buterin, der var medstifter af Bitcoin Magazine, hvor han researchede og skrev dybdegående om kryptovaluta. I 2015, da platformen var færdigudviklet, og Buterin havde opnået en overvældende succes med crowdfunding til projektet, gik Etherum i luften.

Buterins idé med platformen var, at Bitcoin og blockchain teknologien generelt ikke kun burde drage nytte af penge og traditionelle transaktioner men også af apps. I app-udviklingen var der behov for et robust sprog, som knyttede sig til offline verdenen som fx aktier, ejendom og blockchain.

Ethereum blev fra starten delt ind i faser for at gøre udviklingen overskuelig. Hver fase har fungeret som en opgradering og en mulighed for at forbedre systemet samt finde og redigere fejl. Den første fase (kaldet “Olympic”) blev lanceret i forbindelse med beta prototypen af Ethereum. Skaberne tilbød sågar en dusør på 25.000 ETH til den bruger, der kunne finde en vigtig fejl i deres open source kode. Lige nu befinder vi os i fase 3.5, der er en stabil udgave af platformen, men en fjerde fase kaldet “Serenity” er allerede annonceret i fremtiden. Her er planen at lave ændringer i brugeralgoritmen og skalerbarheden samt at nedsætte energiforbruget.

Hvad er Ethereum?

Ethereum er en open source blockchain platform. Ethereum har sin egen kryptovaluta, der hedder Ether/ETH. Blandt kryptovaluta har ETH den næsthøjeste markedsværdi. Bitcoin, som er nummer et på markedet, fokuserer primært på at være en alternativ valuta. Ethereum er derimod en platform hvor udviklere kan skabe og opbygge software applikationer af forskellig art.

Ethereum som kryptovaluta er dog stadig et betalingsinstrument med stort potentiale. ETH er kendt for at være en af verdens mest populære decentrale betalingsløsninger, der gør brug af blockchain teknologi. Ethereum er et netværk som bygger på at opnå konsensus på det åbne marked. Derfor er det udbud og efterspørgsel, der definerer den aktuelle Ethereum kurs, og denne kan følges nøje ved hjælp af CryptoRunner.com, som viser Ethereum kurs i realtid.

Kursen ændrer sig konstant, og det er ikke kun prisen i dag, der er vigtig. For at skabe overblik bør man følge med i kursudviklingen fra sidste uge, sidste måned, sidste år og så videre. På den måde får man en bedre fornemmelse af, om kryptovalutaen nyder fremgang, og i hvor stor grad efterspørgslen vokser. På mindre end to år er prisen på ETH eksempelvis steget med over 1000%.

Skæring er desuden muligt med Ethereum, hvilket betyder, at flere forskellige blockchains kan køres på samme tid. Både hastighed og gennemstrømning til netværket optimeres på denne måde. Det er netop en af grundene til, at ETH estimeres til at stige i værdi i den kommende tid – og endda til at overgå Bitcoin på et tidspunkt.

Hvorfor Ethereum?

På baggrund af Ethereums blockchain teknologi kan mange problemer løses. Et eksempel kan knyttes til certificering af smarte kontrakter uden involvering af en notar. Netop smarte kontrakter er centralt i Ethereum, da disse computerprogrammer styrer overførslen af ​​digitale valutaer eller aktiver mellem flere parter. Ethereum skaber grundlag for denne type kontrakter og tilknytter funktionalitet til dem, som er utilgængelig for de fleste andre kryptovalutaer. Platformen bliver blandt andet brugt inden for områder som identifikationssystemer og forsikringsbetalinger.

Ethereum gør det muligt for hvem som helst at lægge permanente eller uforanderlige decentraliserede apps på platformen. Disse apps kan brugerne frit anvende til at interagere via. For eksempel tilbyder decentraliserede finansielle apps på platformen en bred vifte af finansielle ydelser. På den måde behøver brugerne ikke at engagere formidlere som for eksempel banker, notarer og mæglervirksomheder til at varetage deres interesser.

Pointen er, at Ethereum som open source blockchain teknologi kan formes og tilpasses til apps efter behov. ETH kan tilknyttes som valuta i disse løsninger. Det giver en følelse af fælles eje og begrænser ikke platformens muligheder for anvendelse – i modsætning til Bitcoin.

Hvilke øvrige fordele har Ethereum?

Der er ingen større ulemper eller risici forbundet med Ethereum sammenlignet med Bitcoin og andre populære mønter (coins). Kryptovalutaens netværk behandler transaktioner hurtigt, sikkert og uden en mellemmand, hvilket øger betalingspotentialet for ETH.

En af de helt store fordele er, at man kan oprette kontaktløse, smarte kontrakter og anvende en række decentrale apps. Desuden bliver Ethereum brugt flittigt i forbindelse med eksterne projekter. Disse har skaffet yderligere midler gennem ICO (Initial Coin Offering). ICO er en crowdfunding proces, hvor man kan købe en mindre andel/investere i en idé, der er præsenteret af en udvikler. Bagmanden specificerer mission, betalingsmuligheder, behov osv. og tilbyder tokens (eller coins) som bevis på medejerskab. Over tid vil investeringerne blive anvendt til at nå missionens mål, og tokens vil stige i værdi, jo tydeligere målet er i sigte, og interessen vokser. Ethereum har opnået stor popularitet i forbindelse med ICO, og alle brugere kan deltage i kryptoprojekterne ved at handle med ETH.

Det er desuden en vigtig fordel, at Ethereum ikke er begrænset til ét formål eller én kultur. Platformen understøtter derimod forskellige programmeringssprog og algoritmer af varierende kompleksitet. Det er netop dette, der muliggør anvendelsen af smarte kontrakter i forskellige områder.

Ethereum har mange platforme under sig, og det kan normalt både være en fordel og en ulempe. Når mange forskellige apps kører over Ethereums blockchain som fundament, øger det Ethereums konkurrenceposition og dermed markedsandel. Det skaber dog også stor belastning på netværket og kan resultere i lavere hastighed og øgede transaktionsomkostninger. Her kommer den førnævnte skæring ind i billedet. Skæringen gør det muligt at flere forskellige blockchains opererer på samme tid uden at risikere kollaps i Ethereums mange ydelser.

Ethereum i dag

Ethereum står i dag i en stærk position på markedet og er en stor konkurrent til Bitcoin. Det er som sagt estimeret, at Ethereum en dag vil overgå Bitcoin. Førstnævnte type kryptovaluta er nemlig ikke er låst fast til ét formål men kan derimod anvendes mere fleksibelt. Da Ethereum er en open source blockchain, kan programmører udvikle deres egne krypto sub-genrer. Deres kreativitet kan dermed åbne op for endnu flere muligheder med Ethereum og ETH i fremtiden.

Der er lige nu stor spekulation omkring sikkerheden i at handle med og investere i kryptovaluta. Det er de samme risici, man fx finder i aktier, som også er foranderlige alt efter marked, efterspørgsel og verdenspolitik. En kurs kan stige og falde, men i lande hvor korruption og undertrykkelse er en del af hverdagen, er kryptovaluta en gylden mulighed. Man kan nemlig sende valuta direkte til familie, venner eller samarbejdspartnere via et system, der går udenom korrupte embedsmænd, censur og banker.

Som noget nyt er bankerne i Danmark også ved at ændre holdning til kryptovaluta. Det er ganske forståeligt, at den traditionstro finansielle verden bliver urolig over udviklingen. Det er netop ofte dem, der er den dyre mellemmand, som nu bliver overflødig ved transaktioner gennem kryptovaluta som ETH. Renter og administrationsgebyrer som tidligere har været et nødvendigt onde for kunder, der fx vil investere eller veksle valuta, kan langt hen ad vejen afskaffes eller minimeres. Fra et tydeligt negativt synspunkt og en direkte afvisning af at rådgive kunder på området, er Saxo Bank nu kommet på banen med muligheden for at investere i krypto gennem deres eget investeringsværktøj. Danske Bank har ligeledes udtalt, at de vil løsne deres stramme reglement angående kryptovaluta, da de kan se en overvældende interesse fra deres kunder.

Ethereum i fremtiden

Kryptovaluta er stadig et forholdsvist nyt fænomen, og mange har svært ved at forstå den egentlige værdi, når valutaen hverken kan føles fysisk eller ses på en bankkonto. Der er også mange, der ikke føler sig sikre i kryptoverden, fordi transaktioner og processer ikke bliver overvåget eller reguleret af regeringen. Alligevel vokser interessen støt, specielt blandt de yngre generationer, der er vant til den teknologiske tankegang. Flere lande overvejer desuden at verificere Bitcoin som en legitim betalingsvaluta – hvilket allerede er tilfældet i El Salvador.

Ethereum, der er døbt “den næste Bitcoin”, er spået en fremtid i vækst. Som alle investeringsmuligheder skal man tage sine forbehold for op- og nedture i kurser, men Ethereum er fleksibel. Valutaen kan vokse på baggrund af flere fordele, der både dækker finansielle behov og menneskelige relationer.

Endnu en fordel der kan øge interessen – specielt hos en moderne målgruppe, der fokuserer på bæredygtighed – er den kommende fase for Ethereum kaldet “Serenity”. Her vil man ændre i processerne, så energiforbruget, der ofte er et modargument for kryptovaluta, kan nedsættes kraftigt. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det anvendes allerede med stor succes af flere små og ukendte kryptovalutaer. Den traditionelle proces (Power-of-Work), der kræver voldsomt meget computerenergi til hver eneste transaktion, bliver her til Power-of-Stake, som kun bruger energi svarende til værdien, der skal handles med. Processen kan sammenlignes med energibesparende sensorer, der indstiller elektriske apparater til kun at være tændt, når behovet opstår. Ethereums bagmænd estimerer, at man med det nye teknologiske tiltag kan reducere energiforbruget helt op til 99%. Dette skridt vil give positiv fremgang for Ethereum og vil motivere konkurrenter og nye kryptovalutaer til at omfavne samme bæredygtige metode.

Er du stadig nysgerrig på Ethereum og kryptovaluta generelt? Her finder du mere information:

Mere om Ethereum

Ethereum Whitepaper