Med kropsterapi kan du opnå bedre balance i dit liv

Med kropsterapi kan du opnå bedre balance i dit liv

Sponsoreret indhold

I en stresset og travl hverdag kan det for mange mennesker være svært at mærke sig selv. Pligter, ansvar, logistik, møder og deadlines lægger beslag på mange af vores vågne timer, og forbindelsen mellem sind, krop og velvære glider i baggrunden – eller måske bliver helt væk. Det kan betyde, at du glemmer at lytte til, hvad din krop fortæller dig.

Det er nemlig sådan, at vores oplevelser, traumer og mentale udfordringer ofte kan påvirke os kropsligt. Spændinger, hovedpiner og kroniske smerter kan være fysiske manifestationer af stress, uforløste oplevelse eller andet, du går og tumler med. En kropsterapeut kan hjælpe dig med at klarlægge sammenhængen mellem dét, du har i hovedet og dét, du oplever i kroppen.

Hvis du oplever, at har mistet følingen med, hvordan du egentlig går og har det, så kan kropsterapi hjælpe dig med at genskabe kontakten til dig selv og din krop – og få bedre balance i dit liv.

Hvordan arbejder en kropsterapeut?

Kropsterapeuter kan arbejde på forskellige måder. Nogle bruger pulserende massage, trykmassage og åndedrætsteknikker, andre fokuserer på bestemte bevægelsesøvelser, stemmeøvelser og helkropsøvelser. Uanset teknik eller tilgang, så er formålet med kropsterapi at øge din bevidsthed omkring dig selv og din krop.

Kropsterapi kan være gavnligt til at bearbejde mange forskellige situationer og udfordringer. Stress, angst, udbrændthed, depressioner, uforløst sorg eller livskriser kan altsammen sætte sig i kroppen og manifestere sig fysisk. Det kan også sagtens være, at du blot døjer med nogle småskavanker, som kropsterapi måske kan afhjælpe.

Kropsterapi kan godt være en overvældende oplevelse, især hvis du længe har været ude af kontakt med dig selv og din krop. For nogle sker det, at hele kroppen begynder at snurre, prikke og summe. Andre kan opleve, at de pludselig bliver overvældet af følelser og brister i gråd. Andre igen oplever, at de pludselig føler sig klare og friske i hovedet, og føler sig mere bevidste.

Uanset hvordan du reagerer under kropsterapien, så er du i gode hænder hos kropsterapeuten, som er uddannet og trænet til at føre dig trygt igennem terapien.

Hvad er forskellen på kropsterapi og massage?

Massage kan godt være en del af kropsterapi – men massage uden den terapeutiske del har udelukkende fokus på spændingerne i kroppen, og ikke på sammenhængen mellem krop og sind. Når du kobler samtale på fysiske bevægelser og fysisk bevidsthed, kan det hjælpe dig med at åbne op – følelser, du i lang tid har undertrykt, kan pludselig komme op til overfladen og du mærker måske ting, du ikke har mærket længe.

Kropsterapi fokuserer så at sige på det hele menneske – både krop, sind og hjerne – imens massage kun drejer sig om kroppen.